Sundhedsøkonom tvivler på udryddelse af leversygdom

Leverforeningen presser på for, at alle smittede med hepatitis C, der hos enkelte kan føre til skrumpelever og øget risiko for leverkræft, skal behandles. Og foreningen får opbakning fra læger på området.

Men set med sundhedsøkonomiske briller giver det meget lidt mening at behandle alle smittede, forklarer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Økonomisk set er det ret svært at lave en case for at lave behandlingen siger han.

I dag behandles de alvorligt smittede, der oplever skade på deres lever, mens alle andre holdes under observation for at følge udviklingen. Den praksis er indført, fordi en behandling vurderes at være meget dyr.

Ifølge Jakob Kjellberg står investeringen ved at behandle alle ikke mål med gevinsten.

- For langt de fleste vil det være en relativ håndterbar sygdom, så længe du kontrollerer, at den ikke udvikler sig, og så længe at det ligger nede i det lave stadie, siger Jakob Kjellberg.

- Så skal man selvfølgelig sikre sig, at det ikke bliver til en levertransplantation. Men leveren er et enormt tilgivende organ, skal man huske på.

Samtidig vurderer Jakob Kjellberg, at et forsøg på at "behandle i bund" vil have en meget begrænset effekt. Problemet er, at der er en stor grad af misbrugere blandt de smittede.

- I virkeligheden vil rigtig mange være resmittede inden for kort tid, hvis man fik dem behandlet, siger han.

Det føjer til en række andre faktorer, der ifølge sundhedsøkonomen gør det urealistisk at komme af med hepatitis C.

- For det første er der en masse, der ikke ved, at de har sygdommen. Så det er ikke så sådan, at du udrydder den, og dermed ikke får ny smitte rundt, siger han.

- For det andet er det en åben verden, hvor man kan rejse hen over grænserne.

I Danmark skønnes 17.000 at være smittede med hepatitis C. På verdensplan estimeres tallet at være cirka 170 millioner.