Annonce
Indland

Ulighed spalter Sjælland og Sydhavsøerne

Arkivfoto Foto: Thomas Borberg / POLFOTO

- Tendensen er klart, at Lolland-Falster og Vestsjælland sygner hen i forhold til det øvrige Sjælland, siger senioranalytiker oven på ny analyse.

Der er en kæmpe kløft mellem kontanthjælpsmodtageren i den lille lejlighed i Nakskov og advokaten i den store villa i Gentofte. Faktisk har borgerne på fattige Lolland rundt regnet kun halvt så mange penge mellem hænderne som borgerne i rige Gentofte, skriver Ugebrevet A4.

Den store forskel gør Sjælland til den landsdel, hvor uligheden er størst. Kløften mellem indkomster i landsdelen vokser oven i købet - og det i en grad, at eksperter frygter stigende kriminalitet, ledighed og større negativ social arv i bestemte områder.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bliver Sjælland - medregnet Lolland-Falster og Bornholm - mere og mere opdelt efter indtægter.

Det største spænd er mellem Gentofte Kommune i Nordsjælland og Lollands Kommune. I 2012 tjente borgerne i Gentofte i gennemsnit 392.000 kroner efter skat, mens en lollik kun fik 204.000 kroner ind på bankkontoen.

Indbyggerne i Gentofte har i gennemsnit en indkomst, som er 1,9 gange så stor som lollændernes. Til sammenligning er forholdet kun 1,2 mellem de højeste gennemsnits-indkomster og de laveste i Jylland og på Fyn.

Sjælland har markant den største kløft på indkomster. Det oplyser senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra AE.

- Hvis man sammenligner indkomsterne på Lolland-Falster med Nordsjælland, er Sjælland knækket over. Tendensen er klart, at Lolland-Falster og Vestsjælland sygner hen i forhold til det øvrige Sjælland, siger Sune Enevoldsen Sabiers til Ugebrevet A4.

Afstanden mellem rige og fattige i Østdanmark bliver større og større. Afstanden er vokset med ikke mindre end 21 procent de seneste ti år. Det viser AE?s analyse, hvor der er målt på den såkaldte Gini-koefficient. Den er et udtryk for ulighed i indkomster.

Det voksende skel mellem velstillede og dårligt stillede hænger sammen med, at mennesker på Sjælland nærmest bliver sorteret. Sådan bliver det udlagt af forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

- Mennesker med uddannelse og velbetalte job bliver hængende i hovedstads-området, mens de, der er hægtet af i forhold til uddannelse og job, koncentrerer sig mere og mere i det vestlige Sjælland og på Lolland-Falster, forklarer Hans Thor Andersen til Ugebrevet A4.

Den tendens kan man nikke genkendende til i AE.

- Vestsjælland og Lolland-Falster bliver drænet for dygtige mennesker, som rejser til hovedstaden. Modsat rejser folk med lavtlønnede job eller på offentlig forsørgelse ud af København, hvor de ikke har råd til at bo på grund af boligpriserne, siger Sune Enevoldsen Sabiers til Ugebrevet A4.

  • Danske lønomkostninger stiger mindre end nabolandes
    Arkivfoto Foto: Thomas Borberg / POLFOTO
Annonce
Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase