Annonce
Indland

Undersøgelse: Vreden på de danske veje stiger

35 procent af de adspurgte i en undersøgelse har sagt, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken. Foto: /ritzau/Brinkmann Mie/arkiv

Hver tredje dansker har inden for det seneste år været udsat for vejvrede, viser undersøgelse.

Vrede tilråb, en aggressiv langfinger, trusler og i nogle tilfælde skader på bilen, cyklen eller knallerten.

Det kan gå vildt for sig, når temperamentet koger over i trafikken, og det gør det tilsyneladende oftere og oftere.

Det viser en undersøgelse som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Transport DTU og Rådet for Sikker Trafik.

Her har man undersøgt omfanget af vrede på de danske veje.

35 procent af de adspurgte har sagt, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken.

Sidste gang, der blev foretaget en lignende undersøgelse, var i 2008. Her svarede 24 procent, at de havde været udsat for vejvrede.

Den ærgerlige stigning overrasker ikke dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

- Der har været talt meget, om at folk er blevet mere aggressive i trafikken, og nu har vi så fået sat præcise tal på det, siger han.

Ligesom hvis man taler i telefon eller roder for meget med radioen, kan vrede bag rattet føre til uopmærksomhed og dermed en større risiko for, at der sker ulykker.

- En ny undersøgelse fra Canada viser, at der er 33 procent større risiko for ulykker, hvis man eksempelvis sidder og fægter med arme og ben.

- Bliver man endnu mere vred og begynder at true, så øges risikoen med op mod 70 procent, siger Jesper Sølund.

Der er ifølge Rådet for Sikker Trafik ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede, mens andre ikke gør.

57 procent af dem, der i undersøgelse tilkendegiver, at de har udøvet vejvrede, angiver forskrækkelse over en anden trafikants adfærd som årsag.

For at komme vejvreden til livs mener Jesper Sølund, at man i større grad bør fokusere på at gøre den psykiske del et element i køreuddannelserne.

- Samtidig vil vi i Rådet gøre mere ud af, at folk bliver bedre rustet til at kunne tackle disse situationer, siger han.

  • Vejvrede i myldretiden
    35 procent af de adspurgte i en undersøgelse har sagt, at de inden for det sidste år har været udsat for vejvrede i trafikken. Foto: /ritzau/Brinkmann Mie/arkiv
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt