Det er fuldstændigt uoverskueligt at vælge mellem de mange videregående uddannelser, siger professor.
843. Intet mindre.
Så mange uddannelsesmuligheder har de små 94.000 unge, der har søgt om at komme ind på en videregående uddannelse, og som får svar onsdag.
Det er alt for mange, siger flere eksperter til Politiken.
For blot fire år siden var antallet 786, altså 57 færre, viser en optælling, som Politiken Research har lavet med udgangspunkt nye i tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Dertil kommer de mange forskellige kandidatuddannelser, studerende senere kan vælge imellem. Stigningen dækker både over helt nyoprettede uddannelser samt uddannelser, der bliver udbudt flere steder.
Stigningen sker, på trods af at Morten Østergaard (R) som uddannelsesminister tilbage i 2013 sagde, at der var for mange forskellige uddannelser i Danmark. Nogle skulle lukkes, og der skulle fokuseres mere på kvalitet, lød det.
Og det er tiltrængt, mener Torben Theilgaard, der er vejleder og centerchef ved Studievalg København.
- På den ene side er det rart at have meget at vælge imellem. På den anden side er uddannelsestitlerne blevet så opsplittede, at man kan søge tre-fire uddannelser, der overlapper hinanden, og hvor det arbejde, man ender med, er det samme, siger han til Politiken.
Nina Smith er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og var medlem af kvalitetsudvalget, der blev nedsat af den tidligere regering for at styrke de videregående uddannelser. Hun ser også behovet for at begrænse de mange uddannelsesvalg.
- Vores vurdering i kvalitetsudvalget er, at valget af videregående uddannelser er et fuldstændig uoverskueligt marked med virkelig mange forskellige valgmuligheder. Udbuddet bør forenkles, siger hun.
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) erkender, at "der er udfordringer med udbuddet af uddannelser og nogle uddannelsers størrelse".
-
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
