Det Økonomiske Råd kritiserer Finansministeriet for at bruge gamle tal for oliepriser, der ligger væsentligt højere end de nuværende.
Med overvismand Michael Svarer i spidsen kritiserer Det Økonomiske Råd nu Finansministeriets beregning af en hjørnesten i dansk økonomi, der har afgørende betydning for, hvor frit politikerne kan disponere, når de skal spare eller spendere på finansloven. Det skriver Politiken torsdag.
Konkret har ministeriet valgt at bruge ældre vurderinger af olieprisen til at anslå statens indtægter i Nordsøen i stedet for de nyest tilgængelige. Det skaber tvivl om en finansiel post, der er væsentlig for, om Danmark overholder de fælles EU-regler for underskud på de offentlige finanser.
- Vi synes, den nye praksis kan være problematisk. For at få en idé om indtægterne fra nordsøolien synes vi, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge de opdaterede tal, siger Michael Svarer til Politiken.
Ifølge vismændene tager ministeriet udgangspunkt i et skøn helt tilbage fra 2013 for at anslå indtægterne fra olien i de kommende år. Dengang var olieprisen "væsentligt højere" end i dag, bemærker vismændene i deres seneste rapport.
Med den gamle oliepris ender underskuddet på den såkaldt strukturelle saldo næste år inden for den nedre grænse på 0,5 procent. Hvis regeringen havde fastholdt den hidtidige praksis med at bruge opdaterede tal, ville Danmark havne på den forkerte side af grænsen i budgetloven, skriver de i deres rapport fra denne måned.
På den baggrund kalder finansordfører Benny Engelbrecht (S) det for "betænkeligt," at Finansministeriet har ændret metode.
- At man vælger - tilsyneladende helt bevidst - at lave regnemodellerne om, sådan at de er mindre konservative og giver et mere optimistisk skøn, det synes jeg er noget vovet at kaste sig ud i. Især i en situation, hvor regeringen samtidig opererer med at skulle lave ret omfattende skattelettelser. Det mener jeg simpelthen er manipulerende, siger han til Politiken.
Allerede i foråret blev Det Økonomiske Råd orienteret om den nye metode. På den baggrund stiller Finansministeriet sig ifølge Politiken "uforstående" over for kritikken fra vismændene. Ministeriet mener også, at der ligger gode argumenter til grund for den ændrede metode.
- Den nye metode giver større stabilitet og robusthed i skønnene og er mindre følsom over for pludselige udsving i oliepriserne, skriver ministeriet i en e-mail til Politiken.