Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

3

Billeder

Økologikonsulent Susanne Kromann Helle fremviser forskellige typer af efterafgrøder.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

En dag i økologiens tegn

Ved en inspirationsdag hos Agrovi blev økologer og potentielt kommende økologer klogere på udviklingen inden for økologisk dyrkning, reduceret jordbearbejdning og forbrugertrends.




23. november 2017 kl. 11:09 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Der er i år omlagt 41.000 ha til økologi, så 10,5 procent af det samlede danske landbrugsareal i dag er økologisk. Og udviklingen ser ud til at fortsætte, fordi flere forbrugere efterspørger økologiske varer.

Agrovi inviterede derfor forleden til økofaglig dag, hvor økologer og landmænd, der overvejer at omlægge til økologi, fik inspiration og tips om dyrkning af jorden, reduceret jordbearbejdning og seneste nyt om udviklingen inden for økologien. Omkring 20 var mødt frem, og der var stor lyst til at stille spørgsmål og diskutere løsninger.

Økologikonsulent Susanne Kromann Helle lagde ud med at orientere om regler og sagsbehandlingen, som har været forsinket i år . Flere landmænd har oplevet forsinkelse på udbetalingen af deres økologitilskud. Udflytningen har medført, at styrelsens arbejde med kontrol er flyttet til Sønderjylland, mens den politiske del er blevet i København.

Da der er sket en stor udskiftning af medarbejdere, kan det betyde, at praksis begynder at ændre sig. Hun fortalte samtidig, at medarbejderne har været meget imødekommende, men at der godt kan være pres på sagsbehandlerne på grund af de mange nye økologer.

Allerede for 30 år siden var der mange jorde på Sjælland og øerne, som havde et kritisk lavt indhold af kulstof. Siden har det udviklet sig sådan, at de sandede jorde på grund af dyrkningsformen er blevet rigere på organisk stof, mens det er omvendt for jorde med højt lerindhold.

- Det er en udvikling, der er sket over lang tid, og det er meget tankevækkende. Ikke mindst fordi, en jord med højt lerindhold også skal have et højere kulstofindhold for at have en god struktur. Jorden skal tilføres ekstra kulstof. Kløvergræs og flerårige afgrøder hjælper godt på problemet, mens kompost og efterafgrøder hjælper moderat, fortalte Susanne Kromann Helle.

Hun opfordrede til, at man tænker lokalt og henviste til det økologiske online gødningskatalog hvor nogle lokale kilder er oplistet. Hun nævnte, at man gerne må bruge have- og parkaffald til kompost, men at man skal passe på ikke at få ukrudtsfrø med. Mange oplever i øvrigt svovlmangel, og det er vigtigt at få tilført svovl, da det indgår i proteinerne.


Det handler om timing

Planteavlskonsulent Henrik Larsen fortalte derefter om ukrudtsbekæmpelse.

- Timingen er essentiel for at få det bedste resultat i ukrudtsbekæmpelsen. Det handler om at så dybt nok og have en høj udsædsmængde og følge op med radrensning. En indsats på 65-80 procent er bedre end at lade være, især på den lange bane. Vi anbefaler kløvergræs til slæt, for det udkonkurrerer ukrudtet, og det er vigtigt ikke at være fedtet med udsædsmængden, sagde Henrik Larsen, som også omtalte et demoforsøg med alternative gødningsstrategier i vårbyg.

Den foreløbige konklusion var, at en startgødskning med 30 kg Øgro 10-3-1 pr. ha kan være en god idé, da den giver godt med protein i kornet. Ved større behov for gødning anbefales svinegylle, da det er billigere end Øgro.

Med hensyn til efterafgrøder er der en udfordring med sygdomme i det for økologer så vigtige sædskifte, og man skal passe på ikke at forstyrre hovedafgrøden med sygdomme, der opformeres af bælgplanter som ærter og hestebønner.


Pløjefri dyrkning

Janne Aalborg Nielsen, chefkonsulent hos Økologisk Landsforening, fortalte herefter om et CarbonFarm-projekt om bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget. Det er et projekt, som løber over en fireårig periode, som er udsprunget af en stigende interesse for pløjefri dyrkning, og hvad der arbejder i jorden, der kan være med til at forbedre jordstrukturen, frugtbarheden og biodiversiteten.

Undersøgelser viser, at direkte såning reducerer ukrudtet, og løsningen på at bekæmpe ukrudt i høj grad ligger i efterafgrøderne.

Projektet tager udgangspunkt i dyrkningsformen Conservation Agriculture, som indeholder minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække. Projektet går på tværs af økologisk og konventionel produktion, og Janne Aalborg Nielsen håber, at lignende dyrkningssystemer kan indføres på 25 procent af det danske landbrugsareal i fremtiden

- Økologer skal udvikle sig henimod mere bæredygtige og klimavenlige dyrkningsmetoder. Folk kan med rette spørge, om det kan være godt for miljøet, at vi kører og jordbearbejder så meget, som vi gør, sagde Janne Aalborg Nielsen.

Projektet består af folk fra Aarhus og Københavns Universitet, landmænd og landbrugsorganisationer. Der er fire forsøgsmarker i Nord- og Østjylland hos to økologiske og to konventionelle landmænd. Her skal afprøves forsøg med og uden pløjning og harvning, med forskellige efterafgrøder i sædskiftet, Conservation Agriculture og også maskintekniske løsninger som knivtromle og en vandstråle under højt tryk, som skal skære gennem jorden.

I den efterfølgende debat blev der efterlyst, at man inddrager jordtyperne på Sjælland i projektet, og det er noget Janne Aalborg Nielsen tog til efterretning. Der blev også talt om vigtigheden i at dele viden med hinanden, hvis man selv laver nogle forsøg på sin egen mark.


Saml ukrudtsfrøene op

Landmand og maskinhandler Jens Møller Sørensen opfordrede i sit oplæg økologerne til at tage 10 procent ud af arealet til at afprøve nye løsninger og gøre sine egne erfaringer. Han er nyomlagt økolog ved Vejen og driver også 2.000 ha planteavl i Polen. Han er opsat på at gang i den pløjefri økologi.

- Jeg mener først, vi bliver rigtige økologer den dag, vi ikke kører rundt og jordbearbejder hele tiden, sagde han.

Personligt har han derfor gang i forsøg, der kan gøre ham pløjefri. Han foreslog blandt andet, at man kunne spænde en vogn bag mejetærskeren, som kunne opsamle de ukrudtsfrø, som bliver kastet ud sammen med avnerne, så de ikke spirer frem igen næste år.

Han talte også for efter inspiration fra Tyskland at trække en ankerkæde hen over efterafgrøderne, når det er frostvejr, da de dermed bliver destrueret, og ukrudtet hæmmes.


Fra muld til mund

Kasper Mejnertsen holdt derefter et oplæg om korn- og melproducenten Mejnerts Mølle ved Svebølle, hvor han er driftsleder. Familien er i gang med et generationsskifte, hvor han sammen med sin bror Peter overtager forretningen fra Niels og Anne Mejnertsen.

Familien Mejnertsen har formået at skabe en slagkraftig forretning med Mejnerts Mølle, siden de tilbage i 2007 fik den første stenkværn. Det betyder, at de selv styrer hele processen fra muld til mund. De dyrker selv kornet, som de koldformaler på stenkværne. Derved bevares kornets skal- og kimdele, som giver melet god struktur og smag og højt fiberindhold.

I dag 10 år senere er de blevet et stærkt brand og beskæftiger 20 ansatte. Firmaets succes skal blandt andet tilskrives en god strategi, hvor man har fjernet de dyre mellemled, og hvor man sælger mel og kornblandinger til catering som for eksempel bagere. Det udgør 80 procent af omsætningen. Produkterne bliver også solgt i Meny-kæden, så almindelige forbrugere har mulighed for at købe produkterne.
Næste skridt er at udvikle forretningen ved at dyrke økologiske kartofler og gulerødder i Lammefjorden.

- Vores vision er at kunne dyrke alt, hvad mennesket har brug for af næring, proteiner og kød inden for en radius af 25 km, fortalte Kasper Mejnertsen, som derfor håber på at finde en samarbejdspartner, der i fremtiden vil kunne drive henholdsvis, kvæg, høns og svineproduktion.


Flere øko-produkttyper

Som rosinen i pølseenden præsenterede Thomas Roland, csr-chef hos Coop, forbrugertrends inden for økologi. Coop er i dag en stærk spiller i at få udbredt økologien, men som et lille kuriosum fortalte han, at Coop faktisk modarbejdede det røde Ø-mærke inden lanceringen i 1990, fordi Coop, som dengang hed FDB, havde sit eget økologimærke. Og det viste sig jo at være en fejl, som Thomas Roland sagde med et smil på læben.

- Økologi er den stærkeste fødevaretrend i 25 år. Derfor er der så stort et potentiale i økologiske produkter. Selv under finanskrisen steg det økologiske salg med 4-5 procent, fortalte Thomas Roland .

Der blev spurgt flittigt til forbrugertrends og økologi i Coop og Samvirke-forsiden, som Thomas Roland ikke kendte til, før han stod med det trykte eksemplar i hånden, og der kunne han godt se, at der nok ville komme nogle opringninger, men som han også sagde, er Samvirke en selvstændig redaktion, som har frihed til at lave deres egne historier. Der var bred enighed om, at det særligt var forsiden med en mand i heldragt og gasmaske, der var problemet, hvorimod det var sværere at pege fingre af selve indholdet i artiklen.

- Vi har ingen interesse i at være i krig med landbruget, eller at økologer og konventionelle landmænd skændes. Til gengæld er der nogle forbrugere, der gerne vil holde liv i forskellen mellem økologi og konventionelt landbrug, sagde Thomas Roland.

Ellers var konklusionen, at væksten i økosalget er størst i yderområderne, men at der fortsat er store regionale forskelle med storbyområderne, som de mest økoglade.

Thomas Roland forudser, at der fremover vil blive et større udbud af økologiske varer. Forbrugerne bliver mere forskellige, og der vil komme en større differentiering inden for hver produktkategori, og der vil fortsat være fokus på lokale varer, storytelling, dyrevelfærd, sundhed og bæredygtighed.

Thomas Roland fortalte også, at Coop er ved at undersøge, om man kan lave en mærkningsordning, hvor man klimacertificerer producenten. Han fortalte, at økologer ikke skal se det, han kaldte for enkeltsagsanprisningen, som en trussel. Det er varer mærket som fx gmo-fri, glutenfri eller dyrevelfærd.

- Det får forbrugerne til at vænne sig til at tage hensyn, og det bliver derfor et trin på trappen mod økologi, sagde Thomas Roland.

Du kan i øvrigt læse mere om CarbonFarm-projektet på okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl/carbon-farm



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Kontakt os



Annoncer og Redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 17 73 00
Mandag til torsdag klokken 8 til 16
Fredag klokken 8 til 15.

E-mail
post@landbrugsnyt.dk

Lars Hovgaard, ansvarshavende

Rubrikannoncer
Kan som noget nyt bookes direkte her på siden. Klik og book


Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 08 83

mobil 27 88 34 26

lje@ftgruppen.dk

Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

dja@ftgruppen.dk