En vej ud af landbrugets trædemølle

Økonomi i landbruget var på dagsordenen på Landhusholdningsselskabets Efterårskonference på KU Science – måske bedre kendt som Landbohøjskolen på Frederiksberg. Herunder var der både fokus på forpagtning af jord og på landbrugets strukturmæssige rammer og dets pejlemærker. KU-forskeren Jakob Vesterlund Olsen tog sig af jordforpagtningen.

Delforpagtning uden at gældsætte sig til over skorstenen kan være en fornuftig løsning for den unge landmand, der ønsker at komme i gang, ligesom det for sælgeren kan være fordelagtigt. Den, som står og skal sælge, kan tit forrente sin egenkapital bedst ved sælge noget og bortforpagte noget andet. Det var et af hovedbudskaberne i Jakob Vesterlund Olsens indlæg.

Baggrunden for indlægget havde stor aktualitet, idet andelen af forpagtning fortsat er stigende. Fra 1982 til 2016 er forpagtning steget fra 17 til 36 procent, og det forpagtede areal udgør nu næsten en million hektar.

I dag forpagter mere end hver anden landmand jord, fordi det for både køber og sælger ofte kan være den bedste udvej. Især er det for den yngre landmand normalt en umulighed at stille med to-cifrede millionbeløb, der forudsætter køb af jord.

En stor del af forklaringen på hele dilemmaet er den faldende rente, samt at der efter finanskrisen er opstået en markant større forskel på finansieringsomkostningerne mellem den ”rige” og ”fattige” landmand.

Jakob Vesterlund Olsen uddybede baggrunden for, hvorfor en delvis handel og forpagtning tit er at foretrække frem for etablering af et I/S:

- Der er ikke længere et ejerkrav til udbringningsarealet, ligesom mange produktionsejendomme har tilknyttede satellit-ejendomme, hvor det primært er jorden, der repræsenterer værdien. Fordelen ved et delkøb frem for et I/S er, at det giver større økonomisk uafhængighed, og der er ingen solidarisk hæftelse. Ofte vil ældre, velkonsoliderede landmænd opnå en billigere finansiering. Ligeledes vil potentielle sælgere med en latent ejendomsavance bedre bære risikoen for fald på jordpriserne, end købere uden en sådan avance, påpegede Jakob Vesterlund Olsen.

Seniorforsker på KU Science, Henning Otte Hansen så på struktur og effektivitet i landbruget, især set i et globalt lys.

Stigende produktion fører logisk til faldende priser, og dermed faldende indtjening hos landmanden, som igen kræver øget produktivitet for at kunne overleve. Sådan indkapslede Henning Otte Hansen det, han kaldte for landbrugets trædemølle.

Løsningsmodellerne på denne trædemølle ligger dog ikke lige for og bliver tit mødt med hinandens modsætninger, men ikke desto mindre sagde han:

- Nogle bør måske helt gå ud af erhvervet eller indrette sig i small-scale - oplagt suppleret med indtægt fra anden side. Eksempelvis i form af nicheproduktion og lokale fødevarer. Det er dog i den anden ende af skalaen, vi finder de få, men dem med langt den største del af produktionen, nemlig store erhvervslandbrug med intensiv stordrift og med et stort krav om afkast, sagde Henning Otte Hansen.

Mødet imellem de få store og de mange små, udtrykte han således:

- Intensivér grundforskning, det kan være inden for nye plantearter, men det skal så bæres ud i rådgivningssystemet, sagde Henning Otte Hansen, som også nævnte:

- Fjern vækstbarrierer i form af kvoteordninger og importbegrænsninger, så der åbnes for et globalt marked.