Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

7

Billeder

Jesper Adler købte i 2001 Egebjerggård, hvor han i dag selv bor. På jordene dyrker han foder til grisene i Gelstrupgård Øko. Egebjerggård daterer sig helt tilbage til 1300-tallet, har været ejet af Margrethe d. 1, og N.F.S. Grundtvigs mor er født på gården.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Økolog vil være med til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet

På Gelstrupgård Øko ved Isefjorden har Jesper Adler gjort en forretning ud af at drive økologisk svineproduktion.




01. december 2017 kl. 09:29 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Vest for Isefjorden ligger Egebjerg-halvøen. I det kuperede terræn ikke langt fra kysten boltrer en stor gruppe frilandsgrise sig på de mudrede marker. Her driver Jesper Adler Gelstrupgård Øko, hvor han producerer cirka 3.500 slagtesvin om året. På marken går omkring 800 søer og smågrise fordelt på cirka 100 farehytter. Når grisene vejer 35-50 kilo, kommer de over i stalden. Her går i øjeblikket 1.000 grise, indtil de vejer 120 kilo og bliver til slagtesvin.

Kødet bliver solgt gennem Frilandsmærket, ligesom private selv kan hente koteletter, pølser, fars og culotter direkte fra fryseren på den nærliggende Egebjerggård.

Historien er kort fortalt den, at 57-årige Jesper Adler tilbage i 1986 overtog Gelstrupgård fra sine forældre. I 2001 købte han den nærliggende Egebjerggård og i 2005 tillige Sankebjerggård, der er nabo til Gelstrupgård. Tilsammen råder han i dag over 160 hektar.


Mere leg og frihed

I begyndelsen drev Jesper Adler konventionel svineproduktion, men efterhånden blev han plaget af en nagende tvivl.

- Jeg var inde i en proces, hvor jeg stoppede op og tænkte, om det nu er det rigtige. Er det meningen, at en so skal stå i bøjle og kigge ind i en væg. Og det er ikke for at skælde det konventionelle ud, for hver gang forbrugerne vælger 10 procent økologi, vælger 90 procent det konventionelle, siger Jesper Adler, som lagde jorden om til økologi i 1999 og svineproduktionen i 2006.

- Jeg kan godt lide, at dyrene har deres frihed og se, at de leger. Den følelse havde jeg ikke før. Det er også fedt at se soen bygge rede, fortæller Jesper Adler og fortsætter:

- Jeg kan også godt lide den accept, jeg møder, når jeg fortæller, jeg er økolog. Så er der ingen, der brokker sig. Hvis man ikke har den accept, skal man måske reflektere over, hvad man gør.


Sammenhængskraften

For Jesper Adler er det at være økolog en del af den, han er. Det ligger dybt i ham at at have en holdning til samfundet og den verden, han er en del af. Det kommer blandt andet til udtryk i forhold til arbejdskraften, hvor han, som han siger, aldrig kunne finde på ikke at betale overenskomstmæssig løn eller bruge udenlandsk arbejdskraft.

Tværtimod føler han, det er vigtigt at medvirke til fællesskabet og sørge for, at unge får muligheden for at få arbejde i lokalområdet.

Ud af de tre ansatte på Gelstrupgård Øko er de to landmandselever, mens den sidste er fuldtidsansat. Derudover kommer to skoledrenge og hjælper til hver anden weekend, og en ung mand i et særligt skoleforløb kommer to gange om ugen.

- Hvis man bygger en ny svinestald, og der kommer udenlandske håndværkere og udfører arbejdet og derefter kommer 15 ukrainere og arbejder på bedriften, så får man ikke accepten fra lokalsamfundet, og man er bagud på point fra starten. Sammenhængskraften i lokalsamfundet er vigtig, og vi er nødt til at give hinanden nogle job, forklarer Jesper Adler, som dog også understreger, at økologer ikke selv skal være frelste.

- Økologer må også gribe i egen barm. Hvis vi forurener, må vi også betale for det. Vi skal passe på ikke at være for frelste. De fleste af mine venner er i øvrigt konventionelle landmænd, og det har jeg det fint med, siger Jesper Adler.

På Gelstrupgård Øko har de 3.000-4.000 besøgende om året, deriblandt mange skoleklasser. Jesper Adlers næste projekt er at bygge en stor åben hal i lærketræ, der skal fungere både som halmlager, og hvor besøgende kan sidde ved de mange bord-bænkesæt, som lige nu står under åben himmel.

- Vi vil gerne give slutbrugeren en oplevelse af, hvor kødet kommer fra, fortælle om, hvorfor vi er økologer, og hvem der arbejder her, forklarer Jesper Adler.


Samvirke-forsiden

Den meget omtalte forside i Coops blad Samvirke med overskriften “Sprøjtegift er hverdagskost” illustreret ved en person i heldragt og gasmaske, der skal spise en salat, har mødt meget kritik fra landbruget. Ifølge Jesper Adler er det største problem Coops eget valg af varer.

- Hvis man antager, at redaktøren har miljøet i sit hjerte, skal man huske på, at Coop samtidig vælger at hente 78 procent af deres kød i udlandet. De henter for eksempel meget oksekød i USA, og det kan ikke være godt for miljøet. Coop kunne sagtens hente kødet i Danmark. 90 procent af artiklen er reklame for dem selv. Men det ændrer ikke ved, at det er et problem, at der er kemirester i maden. Jeg tror, at nye artikler kommer frem, og landbruget må vænne sig til det. Det konventionelle landbrug vil være i bad standing i mange år fremover, og det kan man ikke reklamere sig ud af.


Vigtigt at udvikle sig

Jesper Adler ser lyst på økologiens fremtid i Danmark.

- I 2025 tror jeg, økologien vil udgøre omkring 25 procent. Vi bliver hele tiden dygtigere til at dyrke jorden og passe dyrene uden brug af medicin, og det begynder at kunne forrente sig at producere proteinkilder i Danmark jo flere økologer, vi bliver. Der skal forskes i nye, innovative projekter, og vi vil opleve en stigende efterspørgsel efter lokalproduktion, som begynder at sive ind i forretningerne, siger Jesper Adler, som understereger vigtigheden i, at økologer hele tiden formår at udvikle sig.

Blandt andet skal han selv på kursus i at lokalbedøve grise under katration, som man gør i Sverige. Sårene heler hurtigere, og det kan, håber Jesper Adler, måske blive en brancheaftale på et tidspunkt.

Ellers er han som økologisk svineproducent udfordret af en større dødelighed for smågrisene end de konventionelle svineproducenter. På Gelstrupgård har grisene en dødelighed på 17 procent fra faring til fravænning. Problemet er, at soen i økologisk produktion, hvor man ikke bruger bøjler, risikerer at få lagt sig oven på smågrisene.

Jesper Adler forsøger at holde dødeligheden nede ved ikke at have for gamle søer, sørge for, at der ikke ligger for meget halm, at der er rent og tørt og ved at være til stede under faringen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Kontakt os



Annoncer og Redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 17 73 00
Mandag til torsdag klokken 8 til 16
Fredag klokken 8 til 15.

E-mail
post@landbrugsnyt.dk

Lars Hovgaard, ansvarshavende

Rubrikannoncer
Kan som noget nyt bookes direkte her på siden. Klik og book


Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 08 83

mobil 27 88 34 26

lje@ftgruppen.dk

Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

dja@ftgruppen.dk