Annonce
Bolig og livsstil

Banktest: Store besparelser ved skift eller forhandling

Det er først, når en familie placerer penge i fast ejendom i form at et sommerhus eller en helårsbolig, at de bliver rigtigt lukrative for banken at handle med, vurderer Susanne Arvad. Men det betyder ikke, at familier i lejeboliger ikke kan opnå noget, viser Forbrugerrådet Tænks test. Foto: Free/Colourbox/arkiv

Både for familier med lav indkomst i lejebolig og for familier med stort engagement i banken er der penge at spare ved at skifte bank.

Det kan betale sig at skifte bank, men alt for få gør det.

Så kort er konklusionen i seneste udgave af Forbrugerrådet Tænks magasin Penge, hvor 25 banker sammenlignes på vegne af tre model-familier.

Modelfamilien med den laveste indkomst, som bor til leje og har billån og forbrugslån, kan til trods for det beskedne engagement i banken potentielt gå fra årlige omkostninger på cirka 8000 kroner til godt 3000 kroner. Det fortæller testansvarlig Ilyas Dogru.

- Det gælder alle forbrugere, at man kan spare penge ved at forhandle eller skifte bank, ikke kun dem med de store engagementer, siger han.

Alligevel er det model-familien med det største engagement, altså en familie med en god stabil indkomst, som har både bolig- og realkreditlån, der kan hente mest. 25.000 kroner om året kan spares, hvis de går fra testens dyreste bank til den billigste.

Det skyldes ifølge uvildig økonom og indehaver af Arvad Finanshus Susanne Arvad, at markedsrenten på boliglån ligger omkring 4,25 procent. Men hvis familien ikke er ordentligt klædt på til forhandlingerne, når de optager lån, så betaler langt de fleste en højere rente, og den kan man forhandle ned ved et bankskift.

- I øjeblikket fjerner bankerne stort set alle omkostninger på etableringen af dit lån hos dem, hvis de kan stjæle dit engagement fra konkurrenten. Det er en skrøne, at det er dyrt og bøvlet at skifte bank. De gode kunder betaler man for at få i dag, fortæller Susanne Arvad.

Ifølge hende er de bedste kunder, dem der har en stabil økonomi med et højt engagement i banken. De har altså lånt mange penge, men har samtidig en indtægt, hvor banken ikke skal frygte, om de kan overholde forpligtigelserne.

- Men mange har svært ved at definere, om de er en god bankkunde, og det betyder ofte, at de ikke undersøger markedet, vurderer Susanne Arvad.

- Første skridt er at finde ud af, hvilken slags kunde du er. Når vi laver test med tre model-familier, så ligger din sandhed nok et sted derimellem, siger Ilyas Dogru.

Forbrugerrådet Tænk Penges test bygger på tal fra sammenligningsportalen pengepriser.dk, og her kan man også selv hente oplysninger. Har du styr på din families engagement, kan du se, hvad andre banker tilbyder af priser på lignende ydelser - og hvad den bedste rente på lån, der ligner dit, er.

- Det er ikke til at vide, hvem der kan få bankens bedste renter på lån og hvorfor, men man kan sætte testens laveste procentsats som et mål og indlede en forhandling med de banker, hvis tilbud passer dig bedst, forklarer Ilyas Dogru.

Han vurderer, at der skal indhentes tilbud fra mindst tre forskellige pengeinstitutter, så sammenligningsgrundlaget er bedst forud for et skift eller en forhandling med din nuværende bank.

Men Susanne Arvad råder samtidig til, at man ikke bare blindt kopierer sit engagement én til én over i en ny bank.

- Måske er det produkt, du har nu, ikke det rigtige for dig, men bare det bedste din bank kunne tilbyde dig. Så hvis du kun går efter prisen, kan du overse muligheden for at tilpasse dit bankengagement på en måde, der passer dig bedre, siger hun.

Det er ikke alle forundt at gennemskue økonomien på den måde, men de fleste kan starte med at tjekke, hvad de egentlig betaler for de forskellige ydelser i banken. Det her de færreste styr på. Men hvis der er omkostninger forbundet ved både at have et lille forbrugslån og en kassekredit, er der måske i højere grad ræson i at slå de to sammen end at finde en billigere pris på begge.

Så når du henvender dig til en ny bank, så hold dine renter og bankudgifter tæt til kroppen. Fortæl dem i stedet, hvad du har af penge og behov, og bed om et tilbud til at gøre det bedre eller billigere.

Ilyas Dogru råder også til, at man forhandler. Altid. Selv hvis din bankaftale er tilbudt gennem en fagforening eller på anden vis er udlagt som fordelagtig, skal det første tilbud altid ses som et udspil til en forhandling.

Fakta: Så stor kan renteforskellen være på boliglån

- Her er forskellen på gennemsnitsrente og den billigste rente i årlige omkostninger i procent (ÅOP) på tre udvalgte af de 25 testede banker.

- Vestjysk Bank: 6,1 procent i gennemsnit mod laveste rente på 3,7 procent. (Nummer 2 i test)

- Alm. Brand Bank: 5,5 procent i gennemsnit mod laveste rente på 2,9 procent. (Nummer 19)

- Danske Bank: 9,4 procent i gennemsnit mod laveste rente på 6,5 procent. (Nummer 24 i test)

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Penge.

  • ferie familie
    Det er først, når en familie placerer penge i fast ejendom i form at et sommerhus eller en helårsbolig, at de bliver rigtigt lukrative for banken at handle med, vurderer Susanne Arvad. Men det betyder ikke, at familier i lejeboliger ikke kan opnå noget, viser Forbrugerrådet Tænks test. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub