Annonce
Bolig og livsstil

Derfor er det så svært at finde det fertile vindue

Vinduet for, hvornår man kan undfange, kan spænde fra op til fem dage før ægløsning til tre-fire dage efter. Foto: /ritzau/Adrian Joachim

Det dér med ægløsning er en svær sag at regne ud. For det kan variere flere dage og også fra måned til måned, hvornår ægløsning indtræffer efter menstruation.

Du kan følge din menstruationscyklus både med kalenderen og med apps.

Men uanset om du vil undfange eller undgå graviditet, så er der usikkerhed forbundet med metoden, hvor man ved at tælle dage forsøger at fastslå det såkaldte fertile vindue i en naturlig cyklus.

- Problemet med at stole på det fertile vindue er, at kroppen ikke er et forudsigeligt maskineri. Ægløsningen kan rykke sig, forklarer nordmanden Ellen Støkken Dahl, medicinstuderende og en af forfatterne bag bogen "Glæden ved skeden".

Hun bakkes op af ledende overlæge ved Gynækologisk og Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital Charlotte Wilken-Jensen.

- Det hormonelle system kan påvirkes af alt, der sker i dit liv. Hormonerne udskilles fra hjernen, så hvis du får et chok, eller der sker andet i dit liv, som påvirker dig, så kan det influere på dine ægløsninger, forklarer hun.

De fleste kvinder kender til historier om menstruation, der udebliver og gør kvinden bekymret for en potentiel graviditet. Men hvis de tager en graviditetstest, som viser sig negativ, så kan lettelsen føre til, at menstruationen kommer umiddelbart herefter.

Både ægløsning og menstruation kan altså påvirkes af, at ydre omstændigheder stresser dig. Og det gør det svært at regne det fertile vindue ud, både hvis du vil kende det for at forsøge at lave et barn, eller hvis du vil forbi ægløsning og frem til den sikre periode, hvor der er lav risiko for at blive gravid ved ubeskyttet sex.

Det fertile vindue, hvor ægget kan befrugtes, er nemlig ikke noget, du kan tælle dig frem til, alt efter hvornår du senest fik menstruation.

- Fertilitetsvinduet ligger fra et par dage før ægløsningen til tre til fire dage efter. Når man har en cyklus helt efter bogen, så er den 28 dage. Tidsrummet fra ægløsningen til den næste menstruation ligger typisk ret fast på 14 dage, så her vil ægløsningen falde 14 dage efter første blødningsdag, forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

Men er cyklus kun 26 dage, så ligger ægløsningen på 12-dagen, eller hvis man har en cyklus på 32 dage, så ligger ægløsningen på 18-dagen efter første menstruationsdag.

Det er altså tiden fra ægløsningen og frem til menstruationen, der er det nærmeste, man kommer en konstant, man kan regne med. Derfor er det utroligt svært at forudse ægløsningen, hvis man har en uregelmæssig cyklus.

Selv omkring ægløsningen er det usikkert, hvor længe det fertile vindue varer.

- Man kan blive gravid fra op til fem dage før ægløsningen, vurderer Ellen Støkken Dahl.

Så selv om den "sikre periode" indtræffer efter ægløsning, er det meget svært at forudse, hvornår det er, for de kvinder, der ikke kan mærke, hvornår ægløsning finder sted.

- Nogle har en voldsomt regelmæssig cyklus, men dybest set er det et spørgsmål mellem Vorherre og æggestokken, hvornår ægløsning indtræffer, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Det eneste sikre er, at fra ægløsning har fundet sted, går der temmelig præcist 14 dage, til man får menstruation.

Fakta: Hvad er ægløsning?

- Du kan kun blive gravid i den tid, hvor ægget befinder sig et bestemt sted i æggelederen.

- Ægløsning sker, når et æg løsriver sig fra æggestokken og begynder at vandre via æggelederen ind mod livmoderen.

- Samleje i dagene op til ægløsning kan medføre graviditet, idet sædcellerne kan nå frem til det rigtige sted i æggelederen og overleve i flere døgn.

- Hvis ægget befrugtes, fortsætter det ud i livmoderen, hvor det i løbet af seks dage hæfter sig fast i livmoderens slimhinde.

- Befrugtes ægget ikke, fortsætter det ud i livmoderen, hvor det afstødes med næste menstruation.

Kilder: Ellen Støkken Dahl, Charlotte Wilken-Jensen.

  • Vestlige mÃnds s¦dkvalitet er halveret pà 40 Ãr
    Vinduet for, hvornår man kan undfange, kan spænde fra op til fem dage før ægløsning til tre-fire dage efter. Foto: /ritzau/Adrian Joachim
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan