Annonce
Bolig og livsstil

Ejerforeningen kan også bestemme inde i din lejlighed

Alle ejerforeninger har forskellige vedtægter, der udgør et reglement for ejerboligen. Læs den derfor altid grundigt, så undgår du også uønskede overraskelser. Foto: Free/Colourbox

I teorien bestemmer du selv over din ejerbolig, men læs ejerforeningens vedtægter grundigt, for nogle gange bestemmer de mere, end du regner med.

Efter flere år i lejeboliger kan det være lyset for enden af tunnelen at købe en ejerbolig, hvor du endelig selv bestemmer over boligens fire vægge.

Men det er vigtigt at tage højde for, at når du køber dig en ejerbolig, så køber du dig også ind i ejerforeningen, og her er du forpligtet til at følge dennes vedtægter.

Det forklarer Mette Haagensen, der er juridisk konsulent i Ejendomsforeningen Danmark.

- Overordnet set bestemmer man selv, hvad der foregår inde i ens lejlighed og med ens egne vægge, så længe det ikke ændrer noget ved bygningens bæreevne eller påvirker naboerne, forklarer hun.

- Alle fællesarealer, som for eksempel loftsrum, kælder eller gård, ejer man så en del af, fortsætter Mette Haagensen.

Det er ikke altid, at disse områder betegnes som fællesarealer, men det kan de blive.

Der findes ikke en række regler for, hvad der må stå i vedtægterne i en ejerforening. I teorien kan der stå alt i disse, så længe det er bestemt med det fornødne flertal på en generalforsamling.

Derfor kan der for eksempel godt stå i din ejerforenings vedtægter, at du ikke må ryge i din egen lejlighed. Selv om du gør det inden for dine egne vægge.

Tine Nielsen er arkitekt og fagekspert ved Bolius, og hun fortæller, at vedtægterne også kan gå ind og bestemme over, hvad du foretager dig på din altan, hvis der står i vedtægterne, at altaner er fælleseje.

- Et er brugsret, og noget andet er ejendomsret. Du kan godt have brugsret over din altan, selv om den er et fællesareal. Hvis det er tilfældet, og der står i vedtægterne, at du ikke må ryge på fællesarealer, så må du heller ikke gøre det på din altan, uddyber hun.

Ejerforeningen har for eksempel også ret til at bestemme over, om du må have dyr i din lejlighed, også selv om dyret kun befinder sig i din bolig. Kæledyr kan nemlig forstyrre dine naboer, og det er lidt det samme med larm.

- Selv om larmen opstår i lejligheden, kommer det jo ud af din bolig, og derfor kan der være regler om, hvor meget larm du må lave i dit eget hjem, uddyber Tine Nielsen.

I værste tilfælde har dine naboer ret til at smide dig ud af din ejerbolig, hvis du ikke overholder vedtægterne. Derfor anbefaler Tine Nielsen, at du altid læser dem grundigt igennem, inden du sætter sin underskrift på lejligheden.

Fakta: Ekstra tip til at forstå vedtægterne

- Få altid en advokat til at læse ejerforeningens vedtægter igennem, så du ikke bliver overrasket.

- Forestil dig, at alle beboere i bygningen ejer bygningen sammen. Man bestemmer bare ikke nødvendigvis alle sammen lige meget.

- Ens stemmeandel er oftest fastsat som et fordelingstal ud fra ens boligareal. Derfor kan dem med større boliger have en større stemmevægt end de mindre.

- Ejendomsmægleren fortæller ofte om de vigtigste eller største afvigelser i vedtægterne, men læs dem alligevel, for det kan jo være, at du mener en afvigelse er større, end ejendomsmægleren gør.

Kilde: Mette Haagensen, Tine Nielsen.

  • lejlighed
    Alle ejerforeninger har forskellige vedtægter, der udgør et reglement for ejerboligen. Læs den derfor altid grundigt, så undgår du også uønskede overraskelser. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget