Annonce
Bolig og livsstil

Få det maksimale ud af fradrag for fritidsboligen

Hvis du lejer sommerhuset ud en del af året, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få fradrag for serviceydelser som eksempelvis rengøring eller vinduespudsning. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv

Er I flere ejere af en fritidsbolig, har I alle sammen ret til håndværkerfradrag. Se, hvor man ellers kan udnytte boligjobordningen mest muligt.

Med den nye finanslov bliver boligjobordningen fra næste år gjort permanent. Og det er gode nyheder, også hvis man har en fritidsbolig.

Se, hvordan du får mest muligt ud af fradraget for arbejdsløn til håndværks- eller serviceydelser.

1) Flere ejere giver flere fradrag

Er I flere, der har købt en fritidsbolig eller et sommerhus sammen, så kan I alle sammen gøre brug af jeres fradrag.

- Angående fritidsboliger kan alle ejere få fuldt fradrag, men det kræver dog, at man personligt har betalt for den del, man skal have fradrag for, forklarer erhvervspolitisk konsulent Kristian Bech fra SMVdanmark.

Hvis I splitter regningen til en håndværker mellem jer, kan I hver især få fradrag for jeres andel. Man skal bare kunne dokumentere, at man har betalt en del af regningen, oplyser Skatteministeriet.

2) Fradraget gælder samlet for helårsbolig og fritidsbolig

Det fradrag, du er berettiget til for håndværks- og serviceydelser, er det samme for både fritidsbolig og helårsbolig. Det bliver altså ikke forhøjet af, at der er tale om to forskellige huse eller lejligheder.

Som ægtepar kan man dog fordele fradraget mellem sig, som man vil - også selv om det er den anden part, der har betalt regningen, forklarer erhvervspolitisk konsulent Kristian Bech.

3) Reglerne ændrer sig, hvis du lejer ud

Lejer du sommerhuset ud og betaler for rengøring bagefter? Så er der desværre ikke noget at komme efter.

- Man kan ikke få fradrag for serviceydelser, hvis huset har været udlejet en del af året, forklarer Kristian Bech fra SMVdanmark.

4) Fradraget gælder ikke kolonihaven

For at gøre brug af boligjobordningen er det et krav, at ejendommen er ejendomsværdiskattepligtig, oplyser Skatteministeriet. Det vil et fritidshus typisk være, hvorimod en kolonihave typisk ikke er det.

Derfor kan man ikke bruge håndværker- eller servicefradraget, hvis man får fikset noget i kolonihaven - medmindre den er ejendomsværdiskattepligtig.

5) Det betyder ikke noget, om boligen ligger i udlandet

Man kan bruge boligjobordningen for både sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder - uanset om de ligger i Danmark eller i udlandet.

Kravet er bare, at landet, hvor man har sit fritidshus, udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Og firmaet, man benytter, skal være momsregisteret i et EU- eller EØS-land.

Fakta: Om boligjobordningen

- Der gives fradrag for service- og håndværksydelser, men kun for udgiften til arbejdsløn.

- Som noget nyt gælder fradraget fra næste år også for udgiften til arbejdsløn for installation af tyverialarm.

- Man kan gøre brug af fradraget, uanset om man bor til leje, bor i en andels- eller ejerbolig. Det kan også bruges for fritidshus, sommerhus eller ferieejerlejlighed.

- For at fradraget kan trækkes fra under boligjobordningen på selvangivelsen for 2017, skal arbejdet udføres inden årsskiftet og være betalt senest 28. februar 2018.

- Loftet for skattefradrag for serviceydelser er på 6000 kroner. For håndværksydelser er loftet 12.000 kroner. Man kan altså i alt få fradrag for 18.000 kroner.

- Loftet for fradraget reguleres i takt med lønudviklingen.

Kilder: Skatteministeriet, aftale om finansloven for 2018.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS Ny planlov kan udløse boom i sommerhussalg
    Hvis du lejer sommerhuset ud en del af året, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få fradrag for serviceydelser som eksempelvis rengøring eller vinduespudsning. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan