Fem udskiftninger på middagsbordet som sparer klimaet

Der skal hentes børn, købes ind og serveres sund aftensmad dag efter dag. Og i en travl hverdag er det måske ikke lige de klimavenlige retter, der står øverst på huskesedlen.

Men ved at skrue en anelse på dine indkøbs- og madlavningsvaner kan du spare klimaet for en hel del.

Klimabelastningen fra en persons kost er nemlig større end den samlede belastning fra personens energiforbrug til el, varme, benzin og diesel. Det viser beregninger af klimabelastningen fra gennemsnitsdanskeren fra den grønne tænketank Concito.

1) Skift ris ud med kartofler eller pasta

- Kartoflen har et klimaaftryk, der er 12 gange lavere end ris. Og pasta har et klimaaftryk, der er fire gange lavere end ris, fortæller Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk, og uddyber:

- Ris dyrkes ofte på oversvømmede arealer, hvor der bliver frigivet meget lattergas. Det belaster mere end kartofler, pasta og fuldkornsbrød.

Derudover er bønner og linser gode i et klimaperspektiv, da de er smækfulde af protein og har en lav klimabelastning.

2) Skift en del af kødet ud med grøntsager

Generelt er rådet at skære så meget ned på kødet, som man kan. Indfør gerne nogle vegetariske dage, for kød er den absolut største klimabelastning, siger Birte Brorson, som er rådgiver og konsulent i økologisk, sund og klimavenlig mad til professionelle køkkener.

- Når man køber en pakke kød, så skær den over i to, og smid halvdelen i fryseren, og erstat mængden med grøntsager. Eller lav en dobbelt portion med mindst lige så mange grøntsager som kød, siger Birte Brorson og foreslår:

- Det kan være løg, gulerødder, kål og flåede tomater. Der har du sparet rigtig meget CO2 allerede, det smager fantastisk, og du har lavet noget, der er sundere og billigere.

3) Byt de flermavede dyr ud med enmavede

Hvis man gerne vil beholde kødet i madlavningen, er det med at skære ned på de flermavede dyr som køer og får. Det største enkeltbidrag til CO2-udledningen fra fødevareforbruget er nemlig kød - især oksekød.

- I grove tal udleder oksekød cirka 20 kilo CO2 per kilo kød - ved de enmavede dyr er det cirka fire kilo CO2 per kilo kød. Så man kan i hvert fald købe en krebinet i stedet for en hakkebøf, for du sparer altså 16 kilo CO2 per kilo ved at skifte fra okse til gris eller kylling, fortæller Birte Brorson.

4) Spis kål om vinteren og asparges om sommeren

Lad salatskålen afspejle sæsonerne, og køb frilandsgrønt i stedet for drivhusgrønt, lyder det i rapporten "Klimaorienterede kostråd" fra DTU Fødevareinstituttet.

Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk fortæller, at der er opstået en misforståelse omkring, at man bare skal spise lokalt, fordi man så sparer transporten.

- Transporten står kun for cirka ti procent af belastningen i gennemsnit. Det kan være meget værre for eksempel at varme et drivhus op eller opbevare maden på køl.

- Så det er egentlig ikke transporten, der er det store problem. Det er meget bedre at spise fra de lande, hvor der produceres naturligt, forklarer Vibeke Myrtue Jensen og tilføjer, at flytransport dog er værst, når man kigger på udledningen ved transport.

Så genopdag sæsonerne, som bedstemor kendte dem, og drop frugt og grønt, når det ikke er i sæson. Så er det til gengæld bare med at vælte sig i jordbær og asparges, når de endelig er sæson, lyder det fra Birte Brorson.

5) Byt fladfisken ud med sild

Fisk er mere klimavenlige end de flermavede dyr - men vil man vælge de mest klimavenlige inden for kategorien fisk, er der også forskel.

- Inden for fisk har sild og muslinger et meget lavt klimaaftryk, hvor eksempelvis rejer eller fladfisk har et højere aftryk, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Fakta: Så meget CO2 udleder et kilo af fødevarerne

- Oksekød: 19,4 kilo CO2.

- Svinekød: 3,6 kilo CO2.

- Fersk kylling: 3,1 kilo CO2.

Kilder: "Klimaorienterede kostråd" fra DTU Fødevareinstituttet.