Annonce
Bolig og livsstil

For og imod: Skal du vælge hjemmefødsel?

Antallet af hjemmefødsler er stigende, og for nogle er det et nemt valg. Men tvivler du, er her jordemødrenes bud på, hvornår det er en god idé.

Vandet er gået, og veerne kommer rullende fra tid til anden, mens du okser ned fra fjerde sal for at komme ind på fødegangen. Eller også bliver du hjemme hos dig selv og lader jordemoren komme til dig.

Når et stigende antal danske kvinder vælger at gøre brug af deres ret til en hjemmefødsel, skyldes det ifølge hjemmejordemoder ved Hvidovre Hospital Katja Richter i høj grad, at der er ro og tryghed i det velkendte.

- Kvinderne føler sig mere i kontrol hjemme, og de tager i høj grad ansvar for deres egen fødsel, forklarer hun.

Ifølge Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen, er det vigtigt for den fødende, at hun selv sætter rammerne for fødslen både ude og hjemme.

- Og så føler fædrene sig ofte mere involverede i fødslen i eget hjem. De fleste er rigtig glade for at kunne stå for praktiske gøremål som at fylde et fødekar eller lave mad i eget køkken, så de føler sig i højere grad som en del af fødslen, end de måske gør på fødegangen, forklarer Lillian Bondo.

Der er både ting, der taler for og imod at vælge hjemmefødsel, og det er op til kvinden selv at træffe sit valg under kyndig vejledning. I nogle tilfælde vil jordemoren dog fraråde at føde i hjemmet.

- Det taler for en hospitalsfødsel, hvis graviditeten afviger fra normalen på områder, der kan kræve mere overvågning eller lægehjælp undervejs, forklarer Katja Richter.

Det kan være for tidlig eller for sen fødsel, forhøjet blodtryk eller sukkersyge, som er medvirkende til, at det vil være det fornuftigste at føde sit barn på sygehuset, men for den helt normale graviditet, hvor et barn kommer til tiden og ligger rigtigt, bør der ikke stå noget i vejen for, at man kan vælge en hjemmefødsel.

- Det giver en særlig ro, når vi efter en fødsel kan lade parret putte sig i seng med deres nyfødte, uden de skal flytte sig eller ud og køre, forklarer Katja Richter.

For alle hjemmefødsler gælder det dog, at hvis der opstår behov for at overvåge barnet tættere, smertelindre mere eller stimulere veer, så vil jordemoren foreslå den fødende at flytte ind til fødegang og lægehjælp.

Fakta:

Derfor skal du vælge hjemmefødsel:

- Roen og trygheden i dine egne rammer.

- Faren kan tage aktivt del i det praktiske.

- Du skal ikke flytte dig, mens du har veer eller lige efter fødslen.

Det taler imod en hjemmefødsel:

- Hvis du har forhøjet blodtryk eller sukkersyge.

- Hvis du tidligere har født ved kejsersnit.

- Hvis du føder mere end tre uger for tidligt eller går mere end to uger over tid.

- Hvis moderkagen ligger, så man kan frygte komplikationer eller ved tidligere fødsler har siddet fast.

- Hvis du venter tvillinger.

- Der kan være flere forhold, der spiller ind, som jordemoder eller fødselslæge vil informere dig om.

Kilde: Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken