Annonce
Bolig og livsstil

Fup-miljømærker til bilen er i omløb

Vær skeptisk, når du køber miljømærker til bilen på nettet. Der er nemlig begyndt at dukke hjemmesider op, der tager vilde overpriser. Foto: /ritzau/Dresling Jens

Der florerer hjemmesider, som sælger miljømærker til bilen alt for dyrt eller sælger mærker til steder, der slet ikke kræver miljømærke.

Skal I på bilferie, er det en god idé at tjekke, om der skal købes miljømærke, inden I begiver jer ud på landevejene.

Men det er ikke længere nok at være forberedt og købe mærket på nettet.

Der er nemlig dukket hjemmesider op, som sælger miljømærker til overpris eller sælger mærker, man ikke kan være sikker på gyldigheden af, ifølge FDM.

- Det, vi har oplevet denne sæson, er, at der går vedholdende rygter om, at der skulle være indført et miljømærke i Tjekkiet, nærmere bestemt i Prag. Det er noget, vi er blevet spurgt om nogle gange af medlemmer, som finder det på hjemmesider, som ser officielle ud, men som absolut ikke er det, fortæller Dennis Lange, som er juridisk konsulent hos FDM og tilføjer:

- Til det kan vi bare sige: Det er ikke tilfældet, der er ikke noget miljømærke i Prag endnu, så det skal man ikke bekymre sig om eller investere i. Det kommer muligvis engang.

Tidligere på året indførte Frankrig miljømærker, og særligt her har FDM observeret problemer. På nettet kan man blandt andet finde en side, der sælger det franske miljømærke til en pris, der er omkring seks gange højere end på den officielle kanal, fortæller Dennis Lange.

- Det franske mærke er lidt specielt, fordi man kun kan købe det ét sted, nemlig via de franske myndigheders hjemmeside. Men der er så nogle, der tilbyder at klare det for dig - vel at mærke hvis du betaler seks gange så meget, tilføjer han.

Der er heller ikke samme garanti for, at det mærke, der dukker op, er det rigtige, hvis det er købt via en uautoriseret kanal, siger Dennis Lange.

Lars Arent, leder af Forbruger Europa, fortæller, at det er en velkendt internetmetode til at lokke penge ud af folk.

- Det er en problematik, der minder om den, vi kender fra tilsvarende fiduser med at søge tilladelse til at tage ind i USA (kaldet ESTA, red.). Altså nogle hjemmesider, der ikke rigtig genererer noget af værdi, du betaler simpelthen bare ekstra pris for det samme, siger Lars Arent.

Han råder til kun at benytte kilder, man kender og har tillid til.

- For en dansker vil det være oplagt at afsøge for eksempel FDM's hjemmeside for at få overblik. Alternativt skal man gå ind på de officielle sider, men det kræver jo, at man ved, hvordan den officielle side for de franske miljømærker ser ud, bemærker Lars Arent fra Forbruger Europa.

Fakta: Undgå snyd med miljømærker

- Kig dig for, og vær skeptisk - ligesom når du i øvrigt køber ting på internettet.

- Tjek FDM's hjemmeside, hvor de byer og lande, der kræver et miljømærke, er listet op.

- Det franske miljømærke forhandles kun via de franske myndigheders hjemmeside på www.certificat-air.gouv.fr/en.

Kilder: Lars Arent, FDM.

  • Tæt trafik på H.C. Andersens Boulevard
    Vær skeptisk, når du køber miljømærker til bilen på nettet. Der er nemlig begyndt at dukke hjemmesider op, der tager vilde overpriser. Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub