Annonce
Bolig og livsstil

Ikke for sent: Få penge tilbage for gamle klippekort

DSB, Midttrafik og Sydtrafik havde sidste dag for brug af pap-klippekort 15. januar 2017. Foto: /ritzau/Andersen Cicilie S.

Pap-klippekortet er fortid hos de fleste trafikselskaber, men det er ikke for sent at få penge tilbage, hvis du har et gammelt klippekort liggende.

Det er efterhånden slut med at gå i kiosken og købe et klippekort til bussen eller toget, men selv om de gamle papkort ikke længere kan bruges, er de stadig noget værd.

Det er nemlig ikke for sent at få penge tilbage for dine klip, hvis du har et gammelt klippekort liggende i tegnebogen.

- Det første, man skal gøre, er at notere sig, hvor man har købt sit klippekort. Der er forskellige regler for de forskellige selskaber, siger Asta Ostrowski, der er projektchef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Hos DSB kan du få penge tilbage for dine ubrugte klip eller klippekort frem til den 16. august 2019. Og den dato er vigtigt at notere sig, siger Asta Ostrowski.

- Det virker som om, det er langt ude i fremtiden, men pludselig går tiden, og så fik man det alligevel ikke gjort, siger hun.

Du kan sende dine ubrugte klip eller klippekort til DSB's kundecenter i Taastrup sammen med en formular, du skal udfylde på DSB's hjemmeside.

Du kan også hente formularen i DSB Salg & Service eller DSB 7-eleven på stationerne.

Din porto bliver dækket, og der er ingen gebyr.

Prisen på klippene og klippekortene bliver fastlagt efter den seneste pris, du har kunnet købe et klippekort til.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan gå ned på stationerne og få penge retur for dit klippekort, siger Asta Ostrowski.

- Det ville være ærgerligt at tage den tur, siger hun.

Før du sender klippekortene med posten, kan det være en god idé at tage en kopi af dem eller tage et billede af klippekortene med din mobiltelefon.

- Det sker, at breve ikke kommer frem, eller der sker en fejl hos trafikselskabet, siger Asta Ostrowski.

Hos Passagerpulsen har de set eksempler på, at nogen har indkøbt store partier af klippekort, og så er det især en god idé at tage en kopi.

- Vi har oplevet en, der har mistet rigtig mange penge, fordi han havde indsendt rigtig mange klippekort, som var forsvundet i posten, siger Asta Ostrowski.

Hun anbefaler også at gemme kvitteringen på, at du har sendt brevet.

Hos Midttrafik kan du også få refunderet klippekort til og med 15. august 2019 ved at udfylde et skema på Midttrafiks hjemmeside, som du sender sammen med dine klippekort til enten Midttrafik eller Midttrafik Kundecenter.

Hvis du har klippekort, som har kostet noget forskelligt, bliver din refusion fastlagt ud fra prisen på det dyreste kort - også for ubrugte klip.

Du kan vælge, om du vil have pengene overført til din NemKonto med portoen betalt, eller om du vil have overført klippene til Midttrafiks app.

- Hvis du vælger at få pengene overført til appen, kan du ikke få refunderet din porto, men som kompensation får du to ekstra klip i appen, siger Mikkel Schou, projektleder i Midttrafik.

Det gælder dog kun første gang, du sender klippekort ind.

Hos Sydtrafik kan du kun få refunderet klip og klippekort til tog til og med den 15. august 2019. Fristen for refundering af busklippekort er nemlig overskredet.

Hos Sydtrafik er proceduren den samme: Send klippekortene til Sydtrafik, og få pengene refunderet til fuld pris.

Og selv om det måske kun drejer sig om et par enkelte klip til en værdi af 30-50 kroner, kan det være besværet værd at sende sine klippekort ind alligevel, siger Asta Ostrowski.

- For nogen kan det være mange penge, mens det for andre ikke vil være besværet værd. Men jeg synes da, det er ærgerligt at smide de penge ud ad vinduet, siger hun.

Fakta: Slut med pap-klippekort

- DSB, Midttrafik og Sydtrafik havde sidste dag for brug af pap-klippekort 15. januar 2017.

- Flere selskaber har indført klippekort på mobilen.

- Reglerne for de digitale klippekort er forskellig fra selskab til selskab.

- Der er blandt andet forskel på prisen på klippekort i forhold til en enkeltbillet og rejsekortet, gyldighed og refusion af ubrugte digitale klip.

Kilde: Passagerpulsen.

  • Klippekort sælges for sidste gang
    DSB, Midttrafik og Sydtrafik havde sidste dag for brug af pap-klippekort 15. januar 2017. Foto: /ritzau/Andersen Cicilie S.
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan