Annonce
Bolig og livsstil

Juletræsguide: Få det til at stå flot i lang tid

Nordmannsgran er det mest udbredte juletræ i Danmark. Fire ud af fem forbrugere vælger det fyldige træ med de bløde nåle, oplyser foreningen Danske Juletræer. Foto: Free/Colourbox

Hvornår skal man købe juletræet? Hvilken type træ skal det være? Og hvordan får man det til at stå flot helt til helligtrekongersaften? Få overblik her.

Juletræet skal gerne stå flot og frodigt på sin plads i stuen både før og efter jul. Og levetiden kan man selv være med til at påvirke ved at passe og pleje træet, fortæller Claus Christensen, direktør i Danske Juletræer, som er foreningen af danske juletræsavlere.

- Det afgørende er jo, at træet er frisk, hvis det ikke skal drysse, så jo senere du henter det, jo større er sandsynligheden for, at det er frisk - i hvert fald hvis du selv skover det, siger Claus Christensen.

Men køber man det hos juletræssælgeren på torvet, så kan problemet være, at man ikke ved, hvornår træet er fældet.

- Så må man spørge eller tage bestik af træet. Det kan man gøre ved at ryste det lidt, og se om nålene falder af, anbefaler Claus Christensen.

Der er desuden forskel på, hvor godt træet holder sig inde i varmen, alt efter hvilken art man har med at gøre.

- Nordmannsgran drysser ikke nær så let som rødgran, blågran og omorikagran. De træer, der tilhører granslægten, har tilbøjelighed til at drysse mere end ædelgranslægten, siger Claus Christensen.

Det er nok også derfor, at fire ud af fem danskere køber nordmannsgran, mens 10-15 procent holder fast i den klassiske rødgran, som Claus Christensen kalder H.C. Andersen-træet.

Der er dog en anden type ædelgran, som har en endnu bedre nåleholdbarhed, og det er Nobilis, også kaldet sølvgran. Den anvendes særligt til adventskranse og pyntegran, da den kan holde til at tørre ud uden at tabe nålene.

- Men den er svær at lave juletræer af, fordi træerne ofte bliver asymmetriske, siger Claus Christensen. Derfor bliver der stort set ikke produceret juletræer af nobilis.

Når man har købt sit træ - og det kan man godt gøre i god tid - så skal man opbevare det rigtigt.

- Man skal forhindre udtørring, så man stiller det i skygge og ikke i solen og ikke et stormfuldt sted. Og så skal man give det vand, siger Claus Christensen.

Hvis man selv skover træet, så bør man stille det i en spand vand, når man kommer hjem.

- Men køber man det på en stadeplads, så er det en god idé at skære to til tre centimeter af, fordi harpiksen har lukket de kar, der skal suge vandet op, anbefaler Claus Christensen.

Når træet kommer ind i den varme stue, så vælg en fod, hvor man kan give træet vand - hvis planen er, at det skal holde mere end tre-fem dage.

- Hvis man kan lide at tage træet ind tidligt, så er det vigtigt at bruge en fod med vand i, og man skal huske, at det kan optage en hel liter i døgnet, så man skal fylde efter, siger Claus Christensen.

Hvis det er muligt, så stil ikke træet for tæt på en brændeovn, for så udtørrer træet endnu hurtigere.

Fakta: Historien om juletræet

- Traditionen kommer fra Tyskland.

- De første beretninger stammer fra 1500-tallet.

- Juletræstraditionen finder vej til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet.

- Budskabet om juletræet spreder sig særligt via digtere og forfattere.

- Mest kendt er nok H.C. Andersens eventyr "Grantræet" og Peter Fabers julevise "Højt fra træets grønne top".

Kilde: Dansk Skovforening.

/ritzau fokus/

  • Juletræer jul Free
    Nordmannsgran er det mest udbredte juletræ i Danmark. Fire ud af fem forbrugere vælger det fyldige træ med de bløde nåle, oplyser foreningen Danske Juletræer. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde