Annonce
Bolig og livsstil

Lær dit barn at fylde sparegrisen til drømmeønsket

Har man ikke introduceret sit barn til penge som lille, er det aldrig for sent at gå i gang. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto

Man kan næsten ikke gå for tidligt i gang med at lære sine børn om pengenes betydning og værdien af kroner og ører, og hvad man få inden for en økonomisk ramme.

En spillekonsol, et par seje sko eller den nyeste smartphone.

Børns ønskesedler er ofte alenlange. Og er der lang tid til fødselsdagen eller juleaften, kan man lære sit barn at spare op, så det selv kan købe det, der står øverst på listen, inden mærkedagene måske kaster gaven af sig.

Faktisk bør man begynde at lære sine børn om penge så tidligt som muligt, råder seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Allerede fra tre-femårsalderen kan man give sit barn en tier til fredagsslik og dermed give dem et begreb om, hvad man kan købe inden for en økonomisk ramme.

- Ved at lære barnet at spare op lærer man barnet at udsætte sit umiddelbare behov og ikke bare reagere på alle mulige impulser. Man lærer også barnet, at man ikke nødvendigvis kan få det, man rigtig gerne vil have, nu og her, siger Morten Bruun Pedersen.

- Det er et vigtigt fundament, for at barnet senere kan styre sin økonomi, siger han.

Susanne Arvad, direktør for Arvad Finanshus, understreger også, at man bør introducere værdien af kroner og ører så tidligt som muligt.

- Økonomi er mange ting, men der er penge et vigtigt redskab til at lære børn, at eksempelvis to femmere giver en tier, og hvad man kan få for den, forklarer hun og uddyber:

- Det er en endnu større udfordring i dag, fordi man ikke bruger fysiske penge på samme måde som tidligere. Man kører tit bare kortet igennem. Det vil sige, at penge bliver usynlige for barnet, siger Susanne Arvad.

Morten Bruun Pedersen er enig i, at penge kan være diffuse for et barn. Ønsker det sig en større ting, som kræver en opsparing, kan man lave et skema, lægge kugler i et krus eller sætte sedler op, så barnet kan se, hvor meget der mangler.

- Sig til barnet, at det får så og så mange lommepenge, og hvis det sætter en tredjedel af, kan det købe tingen om fem uger. Men hvis man sætter halvdelen af, kan man købe det om kortere tid, men så er der nogle andre ting, man ikke kan få.

Har man luft i økonomien, kan man også overveje at give barnet et tilskud til resten, når det har sparet noget op selv.

- Hvis det skal være motiverende for barnet, skal det være noget, der er overkommeligt at komme i mål med, siger Morten Bruun Pedersen.

- Ønsker barnet sig noget, som kræver, at også mor og far bliver nødt til at spare op - som en ny iPad - og det er for dyrt, må man forklare barnet hvorfor. For eksempel at man som forældre ikke har 3000 kroner, fordi pengene skal bruges til noget andet, som er vigtigere.

Nogle børn modtager overdådige gaver til jul og fødselsdag, og det kan forpurre pengenes betydning for barnet, hvis visakortet virker uudtømmeligt.

- Aftal måske at give en mindre gave og så nogle penge, sådan at der er noget på opsparingen til det tidspunkt, hvor barnet får behov for et eller andet særligt, siger Susanne Arvad.

Fakta: Lær dit barn om penge

- Spil brætspil, hvor matematik indgår.

- Hent apps, der lærer barnet om kroner og ører.

- Det er aldrig for sent at lære sit barn om penge.

Kilder: Susanne Arvad, Morten Bruun Pedersen.

  • Indkøb penge
    Har man ikke introduceret sit barn til penge som lille, er det aldrig for sent at gå i gang. Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Mobning sendte Nicolai i misbrug: Nu går han landet rundt -  baglæns

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan