Annonce
Bolig og livsstil

Lette trin til en sprøjtefri have

I stedet for at bekæmpe de ting, du ikke ønsker i haven, så kan du vinde terræn ved at hjælpe de ting på vej, som du gerne vil have til at trives, råder Haveselskabet. Foto: Free/Colourbox

Det behøver ikke betyde ukrudt og bladlus i overflod, hvis du dropper sprøjtemidlerne.

En flot have har i årevis betydet en græsplæne uden mos, kløver og bellis og bede uden ukrudt mellem planterne, men noget har ændret sig.

Vi sprøjter ikke så meget mere. Miljøstyrelsen har gjort op, at hvor danske parcelhusejere købte 63 ton midler mod alt fra skadedyr til ukrudt for ti år siden, så købte vi sidste år kun 20 ton.

Men det lavere forbrug af sprøjtegifte behøver ikke betyde, at haven drukner i spindemider og mos.

- I stedet for at fokusere på de ting, man gerne vil undgå, så kan haven hjælpes rigtig godt på vej, hvis man i stedet fokuserer på at fremme de ting, man ønsker skal trives, forklarer Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Mange har brugt sprøjtemidler mod skadedyr som bladlus og spindemider, men det er ikke nødvendigt at gå så hårdt til værks. En kold skyller med haveslangen kan skylle mange bladlus af planternes blade, og det kolde vand hæmmer også lusenes formering.

- Hvis der er mange forskellige blomsterplanter i haven, så tiltrækkes en stor del af bladlusenes naturlige fjender, og de skal nok få bugt med de tilbageværende lus, forklarer Louise Møller.

Kravler krybene ind i det drivhus, hvor du helst vil dyrke økologiske grøntsager, så kan du online bestille nyttedyr som mariehønslarver eller rovmider, der æder bladlusene.

En giftfri have betyder ikke, at du skal afstå fra alle bekæmpelsesmidler.

Kvartssand kan bruges som afskrækningsmiddel, eller fælder kan sættes op med feromoner. Men fælles for midlerne, der bekæmper skadedyr og ukrudt, er, at de ikke hjælper haven i balance. Så man når aldrig til bunds i indsatsen, for det vil være nødvendigt at gentage år efter år.

- Hvis du kun bekæmper, så bliver det bare værre næste år. Søg balance i stedet for, jo flere nyttedyr du har, desto færre problemer har du, forklarer Fanny Møller fra Danmarks Naturfredningsforenings afdeling for praktisk økologi.

Hun anbefaler fuglekasser i forskellige størrelser, højder og vinkler. Forskellige fugle i haven er nemlig med til at holde insekterne i ave.

Og i stedet for at imitere bedstemors staudebede med en halv meter jord imellem hver plante, så kan man spare sig for meget lugning med bunddække.

- Der vil altid komme ukrudt på bar jord, så bunddække er vejen frem. Jeg bruger skovjordbær. De blomstrer længe og dræbersneglene er heller ikke særligt vilde med dem, forklarer Fanny Møller, der også er redaktør for magasinet Havenyt.

Står græsplænen flottest, hvis du med næb og kløer - eller sprøjtemidler - bekæmper mos, kløver og mælkebøtter, er det også skruen uden ende.

- Ved at sikre optimale vilkår for græs i stedet, så driver man også mosset lidt på flugt, forklarer Louise Møller.

Mos trives i fugtig skygge og kan klare sig med en forholdsvis næringsfattig bund. Græs derimod har brug for lys og næring. Får græsset gode forhold, vil mosset reduceres kraftigt.

- Det er nok vanskeligt at slippe helt af med mos. Men kan man måske godt tåle at leve med lidt af det og bellis og kløver i græsplænen?, spørger Louise Møller.

Fakta: Hold haven uden sprøjtemidler

- Plant vilde blomster og varierede blomsterplanter, som tiltrækker mange forskellige insekter.

- Dæk bunden i bedene med bunddækkende planter som vilde skovjordbær, hosta, stauder eller stedsegrønne buske, så sollyset ikke når ned til ukrudtsfrøene på jorden - så får de sværere vækstbetingelser.

- Hjælp de planter på vej, du gerne vil se trives: Gød græsset i stedet for at bekæmpe mos og bellis.

- Accepter et vist niveau af mælkebøtter, kløver, bladlus og lignende - planterne dør ikke af det.

- Spul med koldt vand, brug nyttedyr, eller benyt naturlige bekæmpelsesmidler, hvis du kæmper med utøj.

- Dyrk sunde og sygdomsresistente sorter.

Kilder: Louise Møller, Haveselskabet. Danmarks Naturfredningsforenings giftfrihave.dk.

  • ukrudt
    I stedet for at bekæmpe de ting, du ikke ønsker i haven, så kan du vinde terræn ved at hjælpe de ting på vej, som du gerne vil have til at trives, råder Haveselskabet. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene