Mytedræber: Skal vi bekymre os for parabener?

Hvis du vender din shampoo om og kigger på listen over ingredienser, er der en risiko for, at den indeholder parabener. Det samme er tilfældet med din tandpasta, din creme, din mad, din kosmetik og din medicin.

Parabener er nemlig et effektivt konserveringsmiddel, der bruges i mange dagligdagsprodukter. Stofferne er populære, fordi de bekæmper både svampe og bakterier. Alligevel er stofferne udskældte, da de mistænkes for at være hormonforstyrrende.

- Man ved, at flere af parabenerne har nogle egenskaber, der gør, at de er hormonforstyrrende og reproduktionsskadelige. Især i høje doser. Så derfor har man i de senere år sænket grænserne for, hvor meget der er tilladt, forklarer Julie Boberg.

Hun er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi.

- I 00'erne kom der en mistanke om, at de var hormonforstyrrende, så siden da har man, når ny viden er fremkommet, løbende reguleret mængden og udvalget af parabener i kosmetiske produkter, forklarer Bettina Ørsnes Larsen, der er biolog i Miljøstyrelsen.

- De parabener, der anvendes i dag, er vurderet sikre af EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed ud fra den viden, vi har om stofferne, fortsætter hun.

Situationen med parabener er den, at man ofte mangler information om, hvorvidt de er sikre at anvende eller ej. Derfor vælger EU at forbyde brugen af dem på baggrund af for lidt information om stofferne. Også selv om der er en chance for, at de slet ikke er hormonforstyrrende.

Anja Keller fra Astma-Allergi Danmark forklarer, at man godt kan argumentere for, at parabener er et godt alternativ til andre konserveringsmidler på markedet, fordi man sjældent bliver allergisk over for dem.

Trods de justerede grænser og den lille risiko for allergi har der dog været spekulationer om, at kvinder bør undgå produkter, der indeholder parabener. Nogle er nemlig bekymrede for sammenhængen mellem brug af produkter med parabener og fremkomsten af brystkræft.

Denne bekymring maner Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttet dog i jorden. Der er ikke fundet nogen direkte skadelig virkning mellem de to ting.

Dog er bekymringen størst ved produkter, der smøres på huden og forbliver derpå. Det er for eksempel cremer og makeup. Her er der nemlig større sandsynlighed for, at parabenerne optages gennem huden og transporteres videre til blodbanerne. Det er dog ikke særskilt for parabener, at dette sker.

- Alle kemikalier, der bliver optaget i kroppen, transporteres rundt i blodet. Parabenerne er nogle af dem, der bliver hurtigt omsat og udskilt. Der findes andre stoffer, vi er mere bekymrede for, fortsætter Julie Boberg.

Det er Anja Keller fra Astma-Allergi Danmark enig i.

- Ved produkter, du vasker af igen og derved ikke lader blive på kroppen, skal du ikke nødvendigvis bekymre dig. Det er mere, hvis det er produkter, der bliver på kroppen.

Dog er anbefalingerne klare: Hvis du er gravid eller har børn under tre år, bør du så vidt muligt forsøge at holde dig fra produkter indeholdende parabener.

- Vi mangler generelt viden om stoffer, der mistænktes for at være hormonforstyrrende. På den baggrund anbefaler vi, at særligt følsomme grupper er ekstra forsigtige og minimerer deres generelle udsættelse for kemiske stoffer, siger Bettina Ørsnes Larsen fra Miljøstyrelsen.

Fakta: Med eller uden parabener

- Hvis du vil undgå parabener helt, så kig efter Svanemærket. Produkter mærket med dette vil altid være uden parabener.

- Der kan nogle gange være parabener i produkter, der er mærket med allergimærket Den Blå Krans.

- Parabener bruges også som konserveringsmiddel i noget medicin. Her står der ikke "paraben" til sidst i navnet. Her bruges det kemiske navn. Det kan for eksempel være hydroxybenzoesyre.

- Madvarer kan også indeholde parabener. Disse vil fremstå som E-numrene E214-219.

Kilde: Anja Keller, Bettina Ørsnes Larsen, Julie Boberg.

/ritzau fokus/