Annonce
Bolig og livsstil

Myter og fakta om sundhed og sukker

Der er ikke noget sukker, der er sundere end andet, og børn bliver heller ikke hyperaktive af sukker. Foto: Free/Colourbox

Derfor er det noget vrøvl at tale om naturligt eller sundere sukker

Frugtsukker, naturligt sukker, druesukker og honning.

Sukker kommer i mange former, og nogen får skudt i skoen at være mere eller mindre sunde end andre.

Men faktum er, kemien bag er den samme, og derfor kan man ikke tale om, at noget sukker er sundere end andet, fortæller Preben Vestergaard Hansen fra Institut for Ernæring på Professionshøjskolen Metropol.

- Det er den samme kemi, der er i honning, sirup, brun farin, flormelis, invert sukker, eller hvad man ellers måtte kalde det, siger han.

Man opdeler sukker i to kategorier: Tilsat og naturligt sukker, hvoraf det første groft sagt hældes i maden, mens det sidste forekommer naturligt i eksempelvis frugt.

- Men pointen er, at det er de samme sukkermolekyler i forskellig sammensætning, uanset om det er tilsat sukker eller naturligt forekommende. Og sundhedsmæssigt vil det være det samme, siger Preben Vestergaard Hansen.

En forskel kan dog være sukkerkoncentrationen, siger han. Så mens hvidt sukker indeholder 100 procent sukker, indeholder sirup og honning 75-80 procent sukker og vand for resten.

Men i forhold til sundhed er det stort set lige usundt at give sit barn en honningmad som én med hvidt sukker, siger han.

Og så er det misforstået at tale om, at naturligt sukker skulle være sundere. For det hvide, forarbejdede sukker er også naturligt og kommer fra sukkerroer og sukkerrør, siger Preben Vestergaard Hansen.

Deres sødeevne varierer dog, og honning og dadler søder mere end hvidt sukker.

- Så argumentet kan være, at man bruger mindre af det. Men det forudsætter, at man rent faktisk bruger mindre, hvis det skal være mindre usundt, siger han.

Trine Grønlund, der er akademisk ernæringsmedarbejder hos Fødevarestyrelsen, vil heller ikke kalde noget sukker sundere end andet.

- Sukker er sukker, siger hun.

Og selv om maksimalt ti procent af éns samlede energiindtag ifølge Fødevarestyrelsen bør komme fra tilsat sukker, får 60 procent af danske børn og 40 procent af voksne mere end det.

Så man kan med fordel luge ud i sit indtag af særligt slik, kage og sodavand, siger hun.

Og det duer ikke, at man bare erstatter det med kunstige sødemidler og lightprodukter, siger Trine Grønlund.

- Vi anbefaler, at man skærer ned på ting, der smager sødt. Fordi hvis man er vant til, at alting skal smage sødt, så har man også lyst til flere søde sager, siger hun.

Light-sodavand kan dog i en periode bruges som erstatning for sukker-sodavand, hvis man vil skære ned på sit sodavandsforbrug, forklarer hun.

Man behøver dog ikke køre nultolerance overfor sukker, og børn må gerne få slik og sukker engang imellem.

- Det skal bare ikke være for meget, og det skal følges med en sund og varieret kost. Det handler om at finde en middelvej, hvor man har taget stilling uden at blive hysterisk, siger hun.

Det er også en skrøne, at man bliver fysisk afhængig af sukker.

- Fysisk afhængighed af sukker er der ikke noget hold i. Det er en psykisk afhængighed. Det handler mere om vaner og vaneomlægning, siger Trine Grønlund.

Det er heller ikke dokumenteret, at børn bliver hyperaktive af sukker, siger hun.

Fakta: Sukkersnyderne: Mad, du måske ikke ved, indeholder meget sukker

- Ketchup.

- Frugtyoghurt.

- Morgenmadsprodukter.

- Musli og myslibarer.

- Energidrikke (og ofte mere end almindelig sodavand).

- Tørret frugt.

Kilder: Trine Grønlund, Fødevarestyrelsen.

  • dadler, slik, skål, mad, sundhed,
    Der er ikke noget sukker, der er sundere end andet, og børn bliver heller ikke hyperaktive af sukker. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd