Annonce
Bolig og livsstil

Pres prisen på abonnementet ned eller få flere fordele

Der kan være mange penge at spare, hvis man jævnligt tjekker sine abonnementer igennem. Foto: Free/Colourbox

Det gælder om at være vaks og vedholdende. Forbrugeren har nemlig rigtig meget magt til at fastsætte prisen på el,- internet,- og telefonabonnementer.

Internet, forsikringer, telefoni og tv-pakker.

Abonnementer kan hurtigt løbe op og blive store udgiftsposter, men det er faktisk muligt at forhandle sine faste betalinger ned, selv om priserne står sort på hvidt hos udbyderne.

Det er bare med at kaste sig ud i det, for der er masser at spare, lyder rådet fra projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Ilyas Dogru.

- Som kunde har man faktisk stor magt til at bestemme, hvad prisen skal være. Nogle gange kan man få et afslag på mellem 10-15 procent. Vi anbefaler helt klart, at man aktivt går ind og decideret presser selskaberne om prisen. Og det gælder ikke kun i forhold til de abonnementer, man har, men også sin bank, siger han og fortsætter:

- Mange produkter er ensartede, så hvorfor ikke skifte til det billigste? Der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt. Hvis man jævnligt bruger lidt tid på at gennemgå sine abonnementer, er jeg ret sikker på, at der er mange penge at hente.

Inden man kontakter sin udbyder, skal man først og fremmest få sig et overblik over, hvad ens reelle forbrug og behov er. Ser man alle kanalerne i tv-pakken, bruger man blot et minimum af mobilens fri data, eller streamer man mange serier?

Dernæst skal man undersøge markedspriserne, så man kender den billigste udbyder, når man ringer og vil forhandle, forklarer direktør og finansiel rådgiver hos uvildige.dk Brian Stjernholm.

- Der findes rigtig mange abonnementsordninger, hvor man bare betaler måned efter måned. Får man ikke fulgt med, kan markedet reelt set være blevet billigere, selv om man har et abonnement, der ikke virker voldsomt dyrt, siger han.

Et grundigt forarbejde kan ofte betale sig, tilføjer Ilyas Dogru:

- Det er ikke i selskabets interesse at miste kunder. Hvis man har noget konkret i hånden, bliver ens selskab nødt til at tage stilling til, om det kan gøre det lige så godt, siger han og uddyber:

- Siger man til sit nuværende selskab, at man har fundet en billigere pris, kan det være, at selskabet tilbyder noget lige så billigt eller putter noget ekstra oveni. Ellers kan man skifte selskab, hvilket i mange tilfælde er nemt. Man behøver ikke at have et livslangt forhold til selskabet.

Når man forhandler, skal man ikke tage et nej for et nej, men som et forhandlingsoplæg, selv om det ikke er naturligt for alle at prutte om prisen.

- Man skal komme med en del argumenter og måske endda selv sammensætte et tilbud eller sige, at hvis selskabet ikke giver et nyt tilbud, går man selv ud og kigger andre steder, siger Ilyas Dogru og uddyber:

- Vedholdenhed er meget vigtigt, for hvis man bare ringer ind og siger, man vil have et billigere abonnement, kan selskabet svare, at man bare er nødt til at skære i sit forbrug.

Markedet er meget bevægeligt, og det betaler sig at være vaks og vedholdende.

- Som tommelfingerregel siger vi, at man bør tjekke sine abonnementer igennem hvert halve år, og se, om man nu betaler for det, man får, og om man er tilfreds med priserne, så man kan reagere ud fra det, siger Ilyas Dogru.

Fakta: Pristjek

- El: elpris.dk

- Forsikringer: forsikringsguiden.dk

- Banker: pengepriser.dk

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

  • Penge
    Der kan være mange penge at spare, hvis man jævnligt tjekker sine abonnementer igennem. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem