Annonce
Bolig og livsstil

Reklamer i stedet for dut-tone: Det skal du tænke over

Med Tjeep kan man spare penge på sit abonnement ved at høre reklamer, når man ringer op. Det nu hedengangne Sonofon lancerede for næsten 20 år siden et lignende tilbud, som imidlertid aldrig slog an. Foto: Polfoto/Mads Nissen

Mobilselskabet Tjeep tilbyder, at du kan få rabat på dit mobilabonnement, hvis du lytter til reklamer, når du ringer op.

Mobilselskabet Tjeep har netop lanceret deres nye Freebird-abonnement, hvor man kan sænke prisen på mobilabonnementet ved at acceptere at få en reklame i røret, når man ringer op.

Abonnementet koster mellem 0 og 69 kroner afhængig af hvor mange reklamer, du lytter til, og det indeholder 10 timers tale, 2 GB data, fri sms og MMS.

Det gør abonnementet billigere end Oisters abonnement til 79 kroner om måneden, som dog har mere data inkluderet, men Forbrugerrådet Tænk er umiddelbart kritiske over for Tjeeps koncept.

- Det er en meget uigennemsigtig konstruktion, fordi annoncørerne selv bestemmer, hvor meget rabat man får per reklame, man lytter til, siger Ilyas Dogru, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Når du får en reklame i røret, optjener du såkaldte "fuglefrø", som bliver brugt til at nedskrive din regning.

Men værdien af fuglefrøene bliver bestemt ud fra den pris, som annoncørerne selv vælger at betale for den pågældende reklame.

- Det er ikke specificeret, hvor mange fuglefrø, man skal have for at få et gratis abonnement. Det er så uigennemsigtigt, som det overhovedet kan være, siger Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk.

Han mener, det kan være svært at tjekke, om den rabat, forbrugeren har fået, er den rigtige, når regningen kommer.

Forbrugerrådet Tænk fraråder ikke Freebird-abonnementet, men Ilyas Dogru mener, at forbrugerne skal være meget opmærksomme.

Ifølge direktør i Tjeep Kim Damkær ville mobilselskabet gerne oplyse, hvor meget rabat, kunderne får for hver reklame, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Det er dog noget Tjeep arbejder på, siger Kim Damkær.

- Det er ikke af ond vilje, at vi ikke vil oplyse prisen til vores kunder. Lige så snart vi har et prisgrundlag, vil vi kommunikere det, siger han.

Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk er også kritisk over for det faktum, at Tjeep først anser en reklame for "lyttet til", når du har hørt mere end seks sekunder af den.

- Hvis jeg ringer til min kæreste og er så uheldig, at hun tager telefonen inden de seks sekunder, så tæller det ikke med. Det gør det svært for forbrugeren at styre, hvilken rabat man får, siger Ilyas Dogru.

Men ifølge Kim Damkær vil de fleste kunder opleve, at der går seks sekunder, inden telefonen bliver taget.

- Når man ringer op, går der mellem tre og fem sekunder, før telefonen ringer hos modtageren, så det vil være meget få tilfælde, hvor man ikke får en rabat, siger han.

Hvis man bliver træt af reklamerne, kan man bare slå dem fra og betale normal pris for abonnementet.

Abonnenterne har også mulighed for at vælge reklamer fra bestemte brancher til og fra.

De tre første måneder er abonnementet gratis, hvis man lytter til mindst 90 reklamer om måneden. Herefter bestemmes rabatten af, hvor mange reklamer du lytter til.

Teleanalytiker og stifter af Netplan Torben Rune vurderer, at Tjeeps koncept hovedsageligt vil appellere til forbrugere, der taler meget, men har et stramt budget. For eksempel unge og studerende.

- Abonnementet kan tiltale den prisbevidste forbruger, som anser reklamer som et naturligt tilskud til, at noget bliver billigere ligesom ved gratisaviser, siger han.

Fakta: Max otte opkald om dagen

- For at undgå, at kunder for eksempel ringer til deres egen firmatelefon for at optjene rabat, kan man kun få rabat for maksimalt otte opkald om dagen.

- Hvis du ringer 112, 114, 1813 eller andre lignende offentlige numre, vil du ikke høre reklamer.

- Når du hører reklamer, vil det ikke forsinke dit opkald, eller forlænge tiden det tager at ringe op.

Kilde: Tjeep

  • RB PLUS/PFS: Sundhed: Mobilen stjæler værdifulde pauser for din hjerne
    Med Tjeep kan man spare penge på sit abonnement ved at høre reklamer, når man ringer op. Det nu hedengangne Sonofon lancerede for næsten 20 år siden et lignende tilbud, som imidlertid aldrig slog an. Foto: Polfoto/Mads Nissen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken