Annonce
Bolig og livsstil

Sådan taler du med dit barn om angst

Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn får nye vaner eller undgår bestemte situationer, hvis du har en mistanke om, at dit barn har angst. Foto: /ritzau/Martin Slottemo Lyngstad

Hvis et barn har angst, er det ikke let at stå ved siden af som forælder. Få eksperternes råd til, hvad du kan gøre for at håndtere angsten.

Det er ikke ualmindeligt at være bekymret, bange for noget eller svede lidt ekstra ved tanken om noget ubehageligt.

Men hvis symptomerne opstår uden forklaring, og de hæmmer ens adfærd, så kan der være tale om diagnosen angst.

Hvis du oplever symptomerne hos dit barn, kan det være frustrerende og svært at vide, hvordan man håndterer det.

Generelt er det gode råd at tage en snak med barnet, siger Michael Danielsen, chefpsykolog hos Psykiatrifonden.

Spørg for eksempel: Hvad har ændret sig? Kan du ikke lide at gå til fodbold mere? Er der nogen, der driller dig?

Men vær forberedt på, at barnet ikke nødvendigvis vil tale om det.

- Afhængigt af hvor stort barnet er, og hvor utrygt barnet føler sig, kan man opleve, at barnet ikke rigtig vil snakke, fordi de er klar over, at det er dem, der har ændret sig, eller fordi der er noget, de er bange for, siger Michael Danielsen fra Psykiatrifonden.

Hvis barnet undviger snakken, er det vigtigt at vise, at man er på barnets side. Michael Danielsen foreslår, at man siger:

- Jeg kan se, at der foregår noget, og jeg har brug for at vide, hvad det er. Jeg kan forestille mig, at du er bange for, at nogen skal synes, du er forkert eller mærkelig, men det ved jeg, at du ikke er. Jeg vil gerne hjælpe dig, og det kan jeg bedst, hvis du fortæller mig, hvad der foregår, siger han.

Han forklarer, at med børn skal man især være opmærksom på deres adfærd og handlinger i forbindelse med angst.

Der vil ofte være noget, de gør mere, og noget de undgår. Det kaldes sikkerheds- og undgåelsesadfærd.

Hvis du har en mistanke om, at dit barn lider af angst, anbefaler Michael Danielsen, at du som forælder søger professionel sparring hos en rådgiver eller en psykolog.

- Så kan man siden vurdere, om barnet skal med, siger han.

Hvis der ikke er mulighed for at tage en snak med barnet, så kan du arbejde med nogle fysiske rammer, der får barnet til at udfordre sig selv, foreslår psykolog Eivind Johansen fra Psykologerne Johansen & Kristoffersen.

- Som forælder skal man gradvist opfordre til at gå imod angsten. Find situationer, hvor barnet bliver lidt nervøs, men hvor man er sikker på, at barnet har færdighederne til at løse det, siger han.

Når barnet klarer situationen, er det vigtigt at anerkende barnet og tale om, hvad han eller hun lærte af det.

Derefter kan man gradvist finde sværere situationer. Det vigtigste er, at barnet kan håndtere situationen, så man ikke giver barnet en dårlig oplevelse, der kan gøre angsten værre, siger Eivind Johansen.

Fakta: Hjælp barnet på vej

- Hvis barnet sidder ved en voksen hele tiden, eksempelvis under en skovtur, så skal du ikke sige: "Gå over og leg med de andre".

- Sig i stedet: "Du skal da ikke sidde her, når alle de andre spiller rundbold, jeg går lige med dig".

- Når barnet føler sig fulgt, tryg og rolig, kan det være det, der gør forskellen.

- Det er vigtigt ikke at presse for meget på. Det kan gøre angsten værre. Hvis du presser på, og det bliver en dårlig oplevelse, vil det være det, barnet forbinder med det.

Kilde: Michael Danielsen.

  • RB PLUS: Seksualitet er blevet tabu i børneinstitutioner
    Det er vigtigt at være opmærksom på, om dit barn får nye vaner eller undgår bestemte situationer, hvis du har en mistanke om, at dit barn har angst. Foto: /ritzau/Martin Slottemo Lyngstad
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd