Annonce
Bolig og livsstil

Skal du købe på afbetaling eller ej?

Skal man absolut købe på afbetaling, bør det være ting af værdi som eksempelvis en cykel. Kommer man i økonomiske problemer, kan man nemlig altid sælge den igen og indfri noget af gælden. Det kan man ikke med forbrugsluksus som en rejse. Foto: Free/Colourbox

Har man ikke andre lånemuligheder og mangler akut penge, kan afbetaling være den sidste udvej. Men pas på, at et overforbrug ikke ender i en gældsspiral.

En ny smartphone, et fjernsyn eller et ur kan være fristende at købe på afbetaling, hvis kontoen er slunken.

Men afbetaling kan lynhurtigt blive en økonomisk glidebane, advarer seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

- Hvis ikke man har kunnet spare op nu, hvordan kan man så tro, at man kan betale af på det i morgen? Man bliver nødt til at slå den logiske del af hjernen til og ikke kun reagere på den impulsive del, siger han.

Skal man eksempelvis starte på universitetet efter sommerferien og akut mangler nogle vigtige studiesager, kan man godt helt ekstraordinært købe det på afbetaling, hvis man absolut ikke har andre muligheder.

Derimod er forbrugsluksus som nye møbler, fordi man er træt af sidste års model, hovedløst at stifte gæld for.

- Hvis man skal låne penge i det hele taget, skal det være til noget, der giver et afkast, og det gør en uddannelse. Hvis det er en fornuftsbetonet investering og engangsting, kan det selvfølgelig være nødvendigt, men jeg advarer mod, at det bliver en livsstil, siger Morten Bruun Pedersen.

Ifølge direktør og finansiel rådgiver hos uvildige.dk Brian Stjernholm er det enormt vigtigt, at afbetalingstiden ikke er længere, end hvad produktet kan holde til.

- Hvis en computer har en levetid på to-tre år, og afbetalingen løber over fem-seks år, står du med samme problem om tre år, siger han og uddyber:

- Det betyder, at man har brug for en ny computer, men formentligt ikke har sparet op til den, fordi man stadig afbetaler på den gamle.

Selv om nogle afbetalingslån umiddelbart kan se billigere ud end banklån, kan det ende uoverskueligt dyrt. Nogle afbetalingslån er rente- og gebyrfrie, men overholder man ikke sin del af tilbagebetalingsordningen, kan man blive straffet økonomisk hårdt.

- Man skal være sikker på, at man har råd til at betale pengene. Problemet er, at hvis først man tager et lån, som man reelt set ikke har råd til at afbetale, kommer man til at mangle noget andet i hverdagen, som måske er mere essentielt end et nyt fjernsyn, siger Brian Stjernholm og advarer:

- Hvis man så mangler penge til mad eller elregningen, er man måske tvunget til at låne til dét. Låner man først penge for at betale et lån, er man i en gældsspiral.

Skal man absolut købe på afbetaling, bør det være ting af værdi som eksempelvis en cykel. Kommer man i økonomiske problemer, kan man nemlig altid sælge den igen og indfri noget af gælden. Det kan man ikke med forbrugsluksus som en rejse, forklarer Brian Stjernholm.

- Hvis man får nej i banken til et forbrugslån, kan man måske godt komme til at føle det som en løftet pegefinger. Det er sjældent derfor, siger han og fortsætter:

- Det er som regel på baggrund af en grundig kreditvurdering, så man skal overveje, om der kan være noget rigtigt i den vurdering.

Brian Stjernholm anbefaler, at man altid søger efter andre alternativer for at sikre, at man får det billigst muligt.

- Har man stabil og normal indkomst, så sørg for, at den er tilrettelagt sådan, at du også lægger penge til siden.

Fakta: Afbetaling eller ej?

- Lån kun, hvis det er den absolut sidste mulighed.

- Lån kun til akutte ting.

- Undgå at låne for at betale af.

  • Penge
    Skal man absolut købe på afbetaling, bør det være ting af værdi som eksempelvis en cykel. Kommer man i økonomiske problemer, kan man nemlig altid sælge den igen og indfri noget af gælden. Det kan man ikke med forbrugsluksus som en rejse. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland