Annonce
Bolig og livsstil

Sløser du med sæben boltrer bakterierne sig på kontoret

Gør det til en vane at tørre en klud opvredet med vand og sæbe over tastaturet en gang om dagen. Foto: /ritzau/Mathias Christensen

En god håndhygiejne især efter en tur på tønden forebygger mange sygdomme, som kan havne på ens tastatur eller computermus.

Bakterier fra toiletbesøg, håndtryk og tag i døren kan bæres på ens krop, selv når man snupper en simpel ostemad foran computeren, hvis ikke man har vasket hænder først.

Sløser man med hygiejnen, er det oftest virusinfektioner, bakterier fra mave-tarmområdet og stafylokokker fra hud og slimhinder, der ender nede i tastaturet, mens man sender chefen en mail.

Det forklarer overlæge Brian Kristensen, der beskæftiger sig med infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

- Det er typisk det, man slæber med rundt, fordi man har været på toilettet, har pillet sig i næsen eller kradset sig i ansigtet, siger han.

Mens langt de flestes kroppe kan bekæmpe bakterierne, kan det i slemme tilfælde give alt fra svær halsbetændelse og sårinfektioner til omgangssyge eller andre alvorlige maveonder.

Kronisk syge, personer med rifter i huden, folk med dårligt helbred eller svækket immunforsvar er ekstra udsatte.

I sundhedsvæsnet er der hygiejneregler blandt de ansatte for at beskytte patienterne, men på mange almindelige kontorer findes der ikke nogen procedurer.

Men faktisk er det meget simpelt at forebygge, siger Brian Kristensen.

- Væn dig til at tage en rengøringsklud med noget vand og sæbe - især når I er flere, der bruger samme computer - og kør den over tastaturet, så har I løst 99,99 procent af det.

Det er en vigtig vane at få, for man bør især være opmærksom på usynlige smittefarer, siger Lars Münter, der er sekretariatschef for Rådet for Bedre Hygiejne.

- Gulve udgør umiddelbart ikke en smitterisiko på kontoret, men det er noget, vi fokuserer meget af vores rengøringsindsats på, fordi det er den visuelle del af ens arbejdsplads. Hvis gulvet var beskidt, ville man nok synes, det var et beskidt miljø at være i, siger han og fortsætter:

- Når vi taler om rengøring og hygiejne, taler vi i virkeheden om sikkerhedssystemer. Når du eksempelvis tager sikkerhedsselen på i bilen, så er det ikke, fordi man ved, man kommer ud for en ulykke, men for en sikkerheds skyld, hvis uheldet sker. Det samme gør sig gældende med rengøring, lyder det fra Lars Münter.

Som en del af Rådet for Bedre Hygiejne er hans anbefaling at have en god håndhygiejne, sikre fornuftig rengøring på arbejdspladsen samt sørge for at syge medarbejdere bliver hjemme, til de er raske.

- Den sidste del er faktisk en af de store syndere, vi har i Danmark. Man deler ofte sygdomme på kontorarbejdspladser, advarer Lars Münter, mens Brian Kristensen tilføjer:

- Tænk på de genstande, som skal rengøres på samme måde, som man ville gøre med sine hænder, så kommer man meget langt.

Fakta: God hygiejne på kontorpladsen

- Tør tastatur og computermus over med en klud vredet op med vand og sæbe en gang om dagen.

- Vask hænder inden spisning og efter toiletbesøg.

- Brug håndsprit som supplement, eller når der ikke er mulighed for at vaske hænder.

- Vask hænder, hvis du har nyst, pudset næse samt hilst med håndtryk på en forkølet person.

Kilder: Rådet for Bedre Hygiejne, sundhed.dk, Statens Serum Institut.

  • Ritzaus Bureau
    Gør det til en vane at tørre en klud opvredet med vand og sæbe over tastaturet en gang om dagen. Foto: /ritzau/Mathias Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem