De årlige gebyrer for et kreditkort kan variere fra 0 til flere hundrede kroner.
Betaler du for at have et kreditkort hos din bank?
Der er stor forskel på, hvad det koster i årlige gebyrer at have et kreditkort, afhængigt af hvilken bank du har. Faktisk kan det variere mellem 0 og 350 kroner i årligt gebyr for at have et Visa/dankort som basiskunde.
Det er i høj grad noget, man som forbruger bør have øje for, siger Lars Baadsgaard, ansvarlig for finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk.
- Når der er tale om et gebyr, der kommer hver eneste år, og ikke bare en engangsudgift når du bestiller kortet, så er det noget, der over en årrække kan løbe op i mange penge, forklarer Lars Baadsgaard.
Hvis man har et årligt gebyr på sit dankort, så er det værd at gå ind i en forhandling med banken. Ifølge Lars Baadsgaard bør man som udgangspunkt se alle gebyrer som et oplæg til forhandling.
- Mange banker har i forvejen differentierede priser på kreditkort til deres forskellige kundesegmenter. Så når de faktisk selv differentierer priserne, så betyder det også, at der er mulighed for forhandling, siger Lars Baadsgaard.
Det betyder naturligvis ikke, at du i praksis kan få forhandlet alle gebyrer ned, men hvis det ikke er det ene gebyr, så er det måske det andet, som han bemærker.
Før du går ind i en forhandling om gebyret, er det godt at have ordentligt skyts på hånden.
- Det, bankerne godt kan lide ved kunder, er, at de har orden og styr på deres økonomi. Så er det også en god ting for banken, hvis man har et omfang af forretning i banken. Jo mere man har, jo mere styrker det ens forhandlingsposition, siger Lars Baadsgaard.
Så har du andre forretninger som boliglån, forbrugslån, private pensionsordninger, opsparing eller handel med værdipapirer i banken, så er det noget, du kan slå på.
Har du ikke andre forretninger i banken, kan det dog også vendes til en fordel:
- Man kan også påpege, at man er i en position, hvor der måske i fremtiden bliver flere bankforretninger. Bankerne kan også godt lide, når der er et indtjeningspotentiale i fremtiden, forklarer Lars Baadsgaard.
-
Foto: Thomas Borberg, arkivfoto
