Annonce
Bolig og livsstil

Tjek på dækket: Gør bilen køreklar til vintersæsonen

Mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 millimeter, men både FDM og mekaniker Jacob Jensen fra værkstedet Autobutler anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre det bedste vejrgreb i vinterens våde og kolde føre. Foto: Free/Www.colourbox.com

Har du dæk stående klar til vintervejret, eller skal du nå at bestille nye, inden frosten fæstner sig? Læs med her, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Når nattefrosten sætter ind, er det tid til at skifte sommerdækkene ud.

I løbet af oktober bør man tjekke, om man har egnede vinterdæk stående køreklar til vintersæsonen, eller om man skal bestille nye, siger bilteknisk redaktør på FDM's medlemsblad, Motor, Søren W. Rasmussen.

- Vinterdæk adskiller sig fra sommerdæk ved at være egnet til lavere temperaturer og til at få vejgreb, være mere fleksible og kunne bremse bedre, selv om der ligger vinterføre på vejen.

- Få dem sat på bilen, og vær klar til den 1. november. Det er et godt tidspunkt. Det værste er, hvis man venter til, den første dag der falder sne og frost, siger Søren W. Rasmussen.

Har man vinterdæk liggende, skal man først og fremmest tjekke mønsterdybden.

Mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 millimeter, men både FDM og mekaniker Jacob Jensen fra værkstedet Autobutler anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre det bedste vejrgreb i vinterens våde og kolde føre.

Også alderen på dækkene har stor betydning, tilføjer Jacob Jensen:

- Lige meget hvor meget mønster der er på, er dækket næsten ubrugeligt, hvis det er over fem-seks år gammelt. Det skyldes, at den smørelse, der er indeni dækket fra fabrikantens side, efterhånden forsvinder og tørrer ud, siger han og fortsætter:

- Det vil sige, at dækket er fuldstændig indtørret, hårdt og stift. Derfor vil det ikke virke i meget, meget glat føre, uanset hvor meget mønster, der så ellers måtte være på. Det er ligesom at køre på sommerdæk, advarer han.

Det er muligt at købe brugte vinterdæk, men hos FDM fraråder man det.

- Man har ikke viden om, hvordan dækkene har levet indtil nu, for det kan man faktisk ikke altid umiddelbart se udefra. De kan være kørt op over en kantsten og være beskadiget indeni, siger Søren W. Rasmussen.

Der er nemlig stor forskel på, hvilke vinterdæk man bør køre med.

- Hvis man typisk bor i storbyen og kun kører der, så vil man på almindelig vis køre på sneryddede veje. Så er det mere et spørgsmål om, dækkene kører godt, når der er sjap på vejene, siger Søren W. Rasmussen og fortsætter:

- Hvis man bor på landet og har en lang indkørsel, som ikke rigtigt bliver ryddet, så er det et spørgsmål om, dækkene kan klare sig på sne og is. Hvis man er blandt dem, der kører på skiferie til Norge, Sverige eller Østrig for eksempel, så skal man også have dæk, der kan klare det.

Fakta: Vinterdæk

- Hjulene skal have den størrelse, der passer til bilen. Tjek instruktionsbogen, eller spørg mekanikeren, dækcentret eller forhandleren.

- Nogle dæk kan være designet til en bestemt løbsretning, så tjek, at det vender rigtigt. Det er illustreret med en pil på dækket.

- Boltene skal spændes med en momentnøgle, der sikrer, at de spændes lige meget - ellers kan de med tiden blive løse. Tjek enten manualen eller hos forhandleren, hvor meget boltene skal spændes - de kan nemlig hurtigt også blive spændt for meget og for uens.

- Overvej at få stålfælge på vinterdækkene, og gem alufælgene til sommerdækkene.

- Få gerne de gamle vinterhjul afbalanceret på et dækcenter, da de kan være gået ud af balance. Derved undgår man rystelser i bilen. Køber man nye dæk, bliver de altid afbalanceret i forbindelse med monteringen.

- Tjek dæktrykket, når vinterdækket er blevet monteret og løbende en gang om måneden.

Kilder: FDM, Autobutler.

  • dæk
    Mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 millimeter, men både FDM og mekaniker Jacob Jensen fra værkstedet Autobutler anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre det bedste vejrgreb i vinterens våde og kolde føre. Foto: Free/Www.colourbox.com
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t