Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Familie på udflugt til Naturstyrelsens økologiske plantage ved Allerød for at fælde årets juletræ.
Familie på udflugt til Naturstyrelsens økologiske plantage ved Allerød for at fælde årets juletræ.
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/arkivfoto

Livsstil

Undgå pesticider med et økologisk juletræ

Det kan lade sig gøre at købe et økologisk juletræ, men hvad er forskellen egentligt på dyrkningen i forhold til de konventionelle? Få overblikket her.




04. december 2017 kl. 10:00 Af Af Bettine Romme Andersen/ritzau fokus/

Annonce

Langt hovedparten af de juletræer, vi køber herhjemme, er dyrket konventionelt, men det er muligt at købe et økologisk juletræ.

I dag er cirka 1,5 procent af den samlede juletræsproduktion økologisk og kan få påsat det røde Ø-mærke.

- Det er juletræer, som er dyrket uden kemi og kunstgødning. Det er ligesom æbler, ost, mælk og andre økologiske varer, siger Marianne Bols, der er formand for Økologisk Juletræsforening.

Og produktionen skal være økologisk helt fra start.

- Frøet skal være certificeret økologisk, og man skal bekæmpe ukrudt uden at bruge sprøjtemiddel, fortæller Claus Christensen, der er direktør for Danske Juletræer, som er brancheforening for både økologiske og konventionelle producenter.

90 procent af alle frø til juletræer herhjemme kommer fra en over 100 år gammel naturskov i Kaukasus i Georgien.

I den økologiske dyrkning bliver der ligesom i den konventionelle produktion gødsket, men med andre typer produkter og metoder.

- Man kan bruge hønsemøg, gødning fra svin eller økologisk benmel. Derudover kan man tilføre gødning ved at lave nogle synergieffekter ved brug af kløver, siger Marianne Bols.

De økologiske træer bliver heller ikke sprøjtet mod skadedyr med pesticider.

- Vi sprøjter ikke, og jeg er ikke bekendt med, at nogen af producenterne har haft problemer med skadedyr, siger Marianne Bols.

Man kan bekæmpe skadedyr biologisk ved at udsætte nytteorganismer, som svampe eller insekter, der æder eller på anden måde fortrænger skadedyrene.

En anden forskel på økologiske og konventionelle juletræer er måden, producenten holder ukrudtet mellem rækkerne nede.

De konventionelle producenter bruger ofte sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse, mens de økologiske benytter andre metoder.

- Man kan anvende økologisk mikrokløver, som giver et biologisk græstæppe, som man kan slå. Kløver giver også gode betingelser for bier. Man kan også bruge får, der græsser mellem rækkerne, eller fræse jorden, siger Marianne Bols.

I den konventionelle produktion bruger man et plantebaseret hormon, som hæmmer væksten af topskuddet på træet, som ellers ville blive meget langt, fortæller Claus Christensen.

Det hormon bruger de økologiske producenter ikke.

- Jeg finder det yderst sympatisk, at man ikke ved hjælp af kemi piller ved naturen. Et økologisk juletræ ser ud, som det ser ud, og har sin naturlige vækst, så man ikke går ind og regulerer med træet, siger Marianne Bols, der dyrker nordmannsgran i sin plantage i Brædstrup i Midtjylland.

Fakta: Juletræer

- Der bliver dyrket cirka 24.000 hektar juletræer i Danmark.

- 300-350 hektar er økologisk produktion.

- Et økologisk juletræ er cirka otte-ti år undervejs, hvilket er et-to år længere end et konventionelt juletræ.

- Priserne på økologiske træer ligger på cirka 250 kroner for et træ på en meter til 560 kroner for et træ på to meter - leveret til døren.

Kilder: Danske Juletræer, Økologisk Juletræsforening.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Banner_livsstil

Annonce