Annonce
Bolig og livsstil

Undgå sygdomme: Så meget fuldkorn skal børnene have

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem fire og ti år spiser 40-60 gram fuldkorn dagligt. To gode kilder til fuldkorn er havregryn og rugbrød. Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Børn, der indtager meget fuldkorn, er slankere, har lavere blodtryk og kolesteroltal. Det tyder også på, at børnene tager de sunde vaner med sig som voksne.

De fleste har noteret sig, at fuldkorn er sundt. Men hvor meget fuldkorn skal børn egentlig have? Er det nok med en skål havregryn om morgenen?

Jo mere fuldkorn, jo bedre - hvis barnet i øvrigt spiser en varieret kost. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Vi kan se i vores undersøgelse, at jo mere fuldkorn børn spiser, jo lavere er deres insulin i blodet. Vi kan også se, at de børn, der spiser mest fuldkornshavre, har det laveste kolesteroltal og det laveste blodtryk, fortæller Camilla Trab Damsgaard, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen fire til ti år spiser 40-60 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til to deciliter havregryn eller tre-fire skiver rugbrød.

Ifølge Camilla Trab Damsgaard bør man stræbe efter, at børnene ligger i den høje ende af den anbefaling. Undersøgelsen viser også, at børn, der ligger over anbefalingen, er mere sunde end dem, der ligger under anbefalingen.

Seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Pia Biltoft-Jensen forklarer, at de positive effekter skyldes et samspil af stofferne i fuldkorn, men fibrene har formodentlig en særligt gavnlig effekt.

- Fibre fylder godt og sørger for at holde os mætte i lang tid, og så har de en gavnlig indvirkning på tarmfunktionen, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.

Hun tilføjer, at man stadig skal spise en varieret kost, så man ikke kommer til at mangle andre ting i sin kost. Variationen er også vigtig, når man vælger fuldkorn.

- Det gælder også inden for fuldkorn, at man skal sørge for at variere inden for fuldkornstyperne: fuldkornshvede, fuldkornsrug og fuldkornshavre, forklarer Anja Pia Biltoft-Jensen.

Undersøgelsen fra Institut og Ernæring viser, at det særligt er fuldkorn fra rug og havre, der giver de gavnlige effekter.

Den letteste måde at få opfyldt sit fuldkornsbehov er ved at spise havregryn eller rugbrød. Fuldkornsindholdet i rå havregryn er nemlig helt oppe på 100 procent, og det er også højt i rugbrød, fortæller Anja Pia Biltoft-Jensen.

Hvis man er træt af havregryn eller rugbrød, råder hun til at gå efter Fuldkornsmærket.

- Hvis man er til lyst brød eller sandwichbrød, så gå efter sandwichbrød med Fuldkornsmærket. Eller fuldkornspasta, fuldkornsris eller fuldkornswraps, siger seniorforsker Anja Pia Biltoft-Jensen.

Det er vigtigt at sætte ind med de gode vaner tidligt. Undersøgelsen tyder på, at hvis de gode fuldkornsvaner opretholdes, så har det gavnlige effekter i forhold til diabetes og hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

- Børn får normalt ikke hjerte-kar-sygdomme. Men vi kan se, at en del af de børn, der allerede i barndommen har højt blodtryk, insulinniveau og kolesterolniveau, også vil have det senere. Vi ved også, at de børn, der er overvægtige i dag, også har større risiko for det senere i livet, siger Camilla Trab Damsgaard.

Fakta: Husk fuldkorn

- Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen fire til ti år spiser 40-60 gram fuldkorn dagligt.

- Det svarer til lige knap to deciliter havregryn eller tre-fire skiver rugbrød.

- Fuldkorn er hele kornet inklusiv kim og skaldele. Modsat almindeligt hvedemel, der kun indeholder den stivelsesholdige frøhvide.

- Fuldkorn har et højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler.

- Voksne anbefales at indtage 75 gram fuldkorn om dagen.

  • Børn spiser dobbelt så meget fuldkorn som i år 2000
    Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem fire og ti år spiser 40-60 gram fuldkorn dagligt. To gode kilder til fuldkorn er havregryn og rugbrød. Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland