Annonce
Bolig og livsstil

Vend tilbage til arbejdet med ferieoptimismen i behold

Mailboksen bugner efter sommerferien, og tanken om bunken af opgaver, der venter dig, kan stresse dig, allerede inden ferien er slut. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv

Mange danskere møder på arbejde efter sommerferien og bliver stressede af de arbejdsopgaver, der venter. Med disse råd sikrer du dig en god opstart på jobbet.

Det kan være svært at bevare den gode feriestemning, når sommerferien lakker mod enden, og tanken om en fyldt mailboks og de mange opgaver, der venter på arbejdet, begynder at stresse dig.

For nogle kan det være svært at komme i gang efter sommerferien, og ofte er det, fordi vi starter for hårdt op. Det mener arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat June Halvorsen.

Hun peger på, at vi bør starte stille og roligt op igen, hvis vi vil have den bedste start på jobbet efter ferien og vil bevare lidt af den gode ferieoptimisme.

Den blide opstart efter ferien er også noget direktør i Matzau Erhvervspsykologer Majken Matzau mener, at vi bør tage alvorligt.

- Går man fra 0 til 100, så får nervesystemet et chok og kører i stressgear igen. Og så har du i princippet ødelagt al den restitution, du har fået i løbet af sommerferien, siger hun.

Ønsker du en mindre stressfyldt opstart på arbejdet efter sommerferien, får du her eksperternes fem bedste råd.

1) Start langsomt op igen efter ferien

Kroppen og hovedet skal vænne sig til at komme på arbejde igen. Start gerne midt i ugen, så du begynder med en kort uge.

Begynder du på arbejde en mandag, så tag en kort arbejdsdag. Du kan eventuelt møde ind efter frokost. De første to dage bør ikke være for voldsomme, råder eksperterne.

2) Undgå overarbejde

Det kan være fristende at holde nogle lange arbejdsdage for at indhente de mange opgaver. Men det er vigtigt for kroppen, at du undgår overarbejde den første uge efter ferien.

Når kroppen igen er kommet op i omdrejninger, kan du uden problemer blive en time eller to længere på arbejdet, hvis det er nødvendigt.

3) Skab et overblik

Brug den første dag på at skabe overblik over de kommende arbejdsopgaver og få tjekket mailindbakken igennem.

4) Prioritér dine arbejdsopgaver

Når du kommer tilbage fra ferie, vil du automatisk være bagud med en masse arbejdsopgaver. Prioritér, hvilke opgaver du skal have styr på med det samme, og vær afklaret med, at nogle opgaver må vente.

Arbejd eventuelt med en A- og B-bunke, hvor A er det, der haster, mens B er det, du kan vente med. Hvis du er i tvivl om prioriteringen, så spørg din chef.

5) Reflektér over dit arbejde

I løbet af ferien har du måske gjort dig nogle tanker om dit arbejde, rutiner og opgaver.

Opstart efter ferien er en god anledning til at ændre på dine arbejdsrutiner, forbedringer i afdelingen eller arbejdsmiljøet, hvis der er noget, du er utilfreds med.

Tal med din chef eller kollegerne, om de tanker du har gjort dig.

  • Mailboks efter sommerferien
    Mailboksen bugner efter sommerferien, og tanken om bunken af opgaver, der venter dig, kan stresse dig, allerede inden ferien er slut. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub