Lolland-Falster Brandvæsen måtte torsdag eftermiddag rykke ud til en brand i halmvarmeværk.
En brand i halmvarmeværket i Gedser var torsdag eftermiddag årsag til, at Lolland-Falster Brandvæsen måtte rykke ud.
Det var, ifølge Brandinspektør Ruben Salqvist, en mindre brand i halmvarmeværkets fødeanlæg, som forsyner anlægget med halm, der var skyld i branden.
- Det er noget, der er noget mandskabsarbejde i at fjerne, men det er sket før, og der var ikke den store fare, fortæller Ruben Salqvist.