Annonce
Lokal nyt

Bredbånd gennem pulje kan blive dyr løsning

Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv

I Region Sjælland er det nu muligt at få hjælp til at søge statens bredbåndspulje, men det kan blive en dyr løsning.

Hvis man er blandt de over 20.000 adresser på Lolland-Falster med dårlig bredbåndsdækning, kan der være hjælp at hente til en bedre forbindelse i statens bredbåndspulje. Regeringen har afsat 80 millioner kroner i 2016 og 40 millioner i både 2017 og 18 til at forbedre de danske bredbåndsforbindelser.

For at få flest af de penge til regionen har Region Sjælland oprettet en særlig taskforce med tre rådgivere, som kan hjælpe borgere med gode råd og med at ansøge de mange bredbåndsmillioner.

- En ordentlig bredbåndsdækning er helt afgørende, hvis vi skal sikre arbejdspladser og få borgere og virksomheder til at etablere sig i Region Sjælland. Når vi ser på dækningskortet over hele Danmark er det tydeligt, at behovet for bedre bredbåndsdækning er særlig stort i Region Sjælland. Vi er meget tilfredse med, at der nu er kommet en bredbåndspulje, som kan rette op på den digitale ulighed. Det kan ikke passe at man som gymnasieelev ikke kan aflevere sine opgaver eller at en virksomhed ikke kan sælge sin produkter over nettet, fortæller Jens Stenbæk, der er regionsrådsformand i Region Sjælland, og fortsætter.

- Dansk Energi anslår, at det vil koste knapt 2 milliarder kr. at få bredbånd i hele regionen. Så de 80 millioner kroner til hele Danmark er en god start, men der skal langt mere til.

Men inden man griber til tasterne for at søge om tilskud til bredbånd, bør man undersøge sagen nærmere.

- Det vil være meget forskelligt, hvem der vil få noget ud af at søge. Det retter sig primært mod de steder, hvor det er svært at få bredbåndsleverandører ud. Det er svært at sige om det er en god idé at søge puljen, hvis man allerede har fat i nogle leverandører, fortæller Niels Kjærgaard, der er bredbåndskonsulent i Guldborgsund Kommune.

Ønsker man at søge penge fra statens bredbåndspulje, kræver det en egenbetaling på minimum 2.000 kroner, før man er tilskudsberettiget. Det kræver også at ens adresse er en af de 20.697 på Lolland-Falster, som Energistyrelsen har markeret som støtteberettiget.

Ifølge bredbåndskonsulenten kan kravet om egenbetaling gøre tilskudsordningen til en dyr omgang, hvis man ønsker bedre bredbånd.

- For nogle er det en dyr metode til at få hurtigere bredbånd på. Hvis man vil søge puljen, skal man selv lægge 2.000 kroner. Det er der nok nogle bredbåndsleverandører, der vil mene, at det kan de gøre billigere. Men de steder hvor der er få huse, der ligger langt fra hinanden kan det være muligt at hente noget gennem puljen, når man går sammen nogle stykker, forklarer Niels Kjærgaard.

I Guldborgsund Kommune kan der være mere hjælp at hente gennem kommunens bredbåndsprojekt.

- Bredbåndsprojektet er egentlig meget unikt for vores kommune. Vi er langt foran andre kommuner på det her område. Jeg var til et infomøde i Odsherred, der handlede om de nye rådgivere i Region Sjælland. Her savnede man netop en form for koordination ude i kommunerne. Fordi, som en på mødet sagde, vi aner ikke om vores nabo er med i et bredbåndsprojekt. Derfor var der også en frygt for at det skulle ende ud i en masse småprojekter i stedet for et stort for hele området, fortæller Niels Kjærgaard.

Du kan kontakte Region Sjællands nye bredbåndskonsulenter på bredbaandspuljen@bredbaand-sjaelland.dk.

Du kan derudover se om din adresse er blandt de støtteberettigede til bredbåndspuljen på bredbaandspulje.ens.dk.

  • Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket