Slut med lokal landbrugsuddannelse på Lolland-Falster.
Et traditionsrigt stykke lokalhistorie forsvinder, når landsdelens store erhvervsskole CELF nu lukker landbrugsuddannelsen, som man i 2008 overtog ved fusion med Næsgaard. Antallet af elever er de senere år faldet drastisk.
- Det giver ikke mening hverken økonomisk eller kvalitetsmæssigt at fortsætte udbuddet af landbrugsuddannelsen, når vi har så få elever, siger administrerende direktør Michael Bang.
Erhvervsskoler er i øjeblikket pressede økonomisk.
Tidligere på året blev det besluttet, at Maribo-afdelingen, det tidligere AMU-center, ville flytte til Nykøbing, og lokalerne udlejes eller sælges.
Nu er der lignende planer for de bygninger, CELF har på Holger Brodthagensvej i Nykøbing.
Læs mere om baggrunden for de drastiske indskrænkninger på CELF i fredagens Folketidende.