Annonce
Lokal nyt

Danskerne oplever færre nabokonflikter

Et af de tiltag der er blevet gjort for et trykkere og hyggeligere nabolag er Nabohjælp. Arkiv.

På bare et år er antallet af danskere, der har oplevet nabokonflikter, faldet med 15 procent. Mange gode naboinitiativer kan være en del af forklaringen.

Høj musik, larmende husdyr og støjende børn er blot nogle af de ting, der har skabt nabokonflikter for 28 % af danskerne. Det er heldigvis et fald fra 2016, hvor 43 % oplevede nabokonflikter.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

- Det gode naboskab kan bidrage med mange positive ting. Derfor er det meget positivt, at antallet af danskere, der oplever nabokonflikter, er faldet markant siden sidste år. Faldet kan være et resultat af mange gode nabo-initiativer, der bliver søsat på tværs af landet, og jeg håber, at tallet falder endnu mere i fremtiden, siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring, og uddyber:

- Hvis man oplever en nabokonflikt, skal den ikke have lov til at udvikle sig. Det er vigtigt at tage hånd om problemet så tidligt som muligt, så det ikke vokser sig for stort. I de fleste tilfælde kan lidt dialog bane vejen for, at man finder en fælles løsning på udfordringerne. For heldigvis er det de færreste, der ønsker at have en konflikt med naboen.

Danmarks bedste naboer hjælper hinanden I øjeblikket leder Gjensidige efter Danmarks bedste nabo, og efter at have modtaget flere hundrede nomineringer, er de tre endelige finalister gode eksempler på, at det betaler sig at hjælpe hinanden.

- Det er ærgerligt, hvis det er konflikterne, der er i fokus i ens naboskab. For udover, at man kan hjælpe hinanden på mange forskellige måder, kan det også skabe mere tryghed i lokalområdet, hvis flere har et godt forhold til naboerne. Nabohjælp, feriehjælp og løsning af praktiske udfordringer er bare et par eksempler på muligheder, som det gode naboskab åbner, siger Henrik Sagild.

Danmarks bedste nabo 2016 er en inspiration til at undgå konflikt Sidste års vinder af Danmarks bedste nabo er et bevis på, at man kommer meget længere ved at hjælpe hinanden end ved at holde fast i konflikterne.

Her hjalp vinderen Hans fra Esbjerg nemlig sin 83-årige nabo John med både små og store ting. Samtidig har et venskab udviklet sig mellem de to og andre beboere på villavejen i den vestjyske havneby.

- Hans og Johns forhold er et perfekt eksempel på, at der kommer meget mere ud af samarbejde end konflikt. De har været en inspiration for mig i forhold til, hvordan jeg ser mig selv som nabo, siger Henrik Sagild.

Har du oplevet nabokonflikter? 2017 / 2016

Ja 28 % / 43 %

Nej 71 % / 57 %

Ved ikke 1 % / 0 %

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i juni 2017 blandt 1705 repræsentativt udvalgte respondenter. Find detaljerede tabeller i vedhæftede filer.

Undgå nabokonflikter med fem gode råd:

1. Lær din nabo at kende Kender man ikke sin nabo, stiger sandsynligheden for konflikt. Derfor kan første trin mod at undgå nabokonflikter og sikre et godt naboskab være at udvise almindelig venlig interesse for dem, der bor omkring dig. Det skaber grundlaget for en god kommunikation og øger sandsynligheden for, at både du og dine naboer vil tage lidt ekstra hensyn eller være lidt mere overbærende, fx når det gælder lidt høj musik til den årlige sommerfest.

2. Sig noget - men gør det på en pæn måde De færreste af os handler med vilje på en måde bare for at irritere vores naboer. Så måske er din nabo slet ikke klar over, at noget, han gør, generer dig?
Henvend dig derfor til din nabo inden din irritation bliver for stor. Venter du for længe, vil din irritation bare vokse - og det kan påvirke din kommunikation negativt. De fleste af os er heldigvis villige til at tage hensyn, så længe det bliver serveret i en god og ordentlig tone. Langt de fleste gange er der en simpel årsag til galskaben - så find den ordentlige tone frem og undgå en potentiel konflikt.

3. Overvej, om det er kampen værd Der er forskel på at have ret og få ret. Mange holder desværre på at få ret, koste hvad det vil. Også selvom det sjældent gør det nemmere at finde løsninger. Overvej i stedet om hækkens højde eller de 10 cm, skellet er for langt inde på din grund, virkelig er vigtigere end et fredeligt forhold til naboen, og om den potentielle kamp virkelig er værd at kæmpe?

4. Se indad Det kan være svært at erkende, at man til tider også selv bærer en del af skylden for, at en konflikt har udviklet sig. Men er du villig til at tage det første skridt mod en fælles løsning, kan du vinde i det lange løb. Også selvom det muligvis betyder, at du må sluge en lille smule af din stolthed. Med andre ord: Vær ærlig over for dig selv og overvej, hvad du kunne og burde have gjort anderledes - og overvej om du stadig kan nå at rette op på noget? På den måde, kan du undgå at fremtidige uenigheder udvikler sig på samme måde.

5. Få hjælp Hvis situationen først er eskaleret, og du ikke længere føler, at du og din nabo kan kommunikere med hinanden og nå til en fælles løsning, kan det være en god idé at opsøge en professionel konfliktmægler. Center for Konfliktløsning tilbyder fx gratis konfliktrådgivning, hvor du kan få vendt din situation og få råd til at komme videre, hvis du har en naboskabskonflikt.

Kilde: Gjensidige

  • Et af de tiltag der er blevet gjort for et trykkere og hyggeligere nabolag er Nabohjælp. Arkiv.
Annonce
Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken