BILLEDSERIE: Olieforurening på Sydlolland nær Hyllekrog nåede ikke at få de store miljømæssige konsekvenser.
Oprensningen efter olieforureningen ved Hyllekrog bliver afsluttet enten i dag eller i morgen, forventer Beredskabsstyrelsen.
Heldigvis har de mange olieklatter ikke fået de store miljømæssige konsekvenser. Vejret har nemlig været med dyrelivet.
- Vi har haft temperaturen med os. De lave temperaturer gør, at olien klistrer mere sammen, så den udgør ikke nær så stor en risiko, siger indsatsleder Ruben Salquist.
22 mand har været i gang på stranden i går og i dag, og hvis alt går godt, er den sidste olie fjernet inden i aften.
Læs mere om oprydningsarbejdet og bekymringen for fuglereservatet ved Brunddragene nær Hyllekrog i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC