Annonce
Lokal nyt

Glad tilflytter skaber positiv debat

Søren Thor Renner Mortensen og hans læserbrev.

Tre ugers positive oplevelser som helt ny tilflytter i Guldborgsund Kommune blev delt på Folketidende.dk - og er siden blevet læst og kommenteret flittigt.

Søren Renner Thor Mortensen flyttede til Nykøbing første september. I søndags oprettede han et læserbrev ”Tilflyttertanker” på Folketidende.dk, hvor han udtrykte sin glæde ved at være flyttet til Falster.
Han roser i indlægget imødekommenhed og hjælpsomhed han allerede har mødt.
… - Derudover er de folk jeg har mødt hernede helt igennem… Flinke!? Hvilket er et vældig positivt kulturchok!

Læserbrevet har skabt et stor debat både på Folketidende.dk og er delt mange gange via Facebook. Hovedparten af kommentarerne og følgende debatindlæg byder Søren Renner Thor Mortensen velkommen og flere tilflyttere deltager i debatten og giver også deres positive syn på at være tilflytter.

31-årige Søren Renner Thor Mortensen er Cand. Mag i Historie og arbejder i det daglige som Account Manager i virksomheden Møntkompagniet i København. Dertil kommer fritidsinteresser som man næppe forbinder med en historiker; træfældning, brændehugning, slåning af siv og andet fysisk arbejde i det fri. Forfatter kan han også skrive på visitkoret efter an for nogle år siden udgave bøgerne ”Mortensens verdenshistorie” og ”Mortensens Danmarkshistorie”.

- Det har i årevis været hans ønske, at flytte væk fra København. Drømmen indeholder stadig et hus rigtig ude på landet. Men en lejlighed midt i Nykøbing var det bedst forenelige med samtidigt, at kunne tog- pendle mellem jobbet i København og boligen.

- Jeg har aldrig forstået, hvorfor så mange mennesker har et ønske om, at bo så tæt og ovenpå hinanden, som man gør i Hovedstadsområdet.

- Efter at have kigget nærmere på køreplaner kunne jeg se, at det længst mulige jeg kunne komme væk fra København, og stadig komme til og fra arbejde, var Nykøbing. Derfor var valget nemt.

For Søren Renner Thor Mortensen er Lolland-Falster indbegrebet af masser af frisk luft, natur, sukker og jordbær. Erindringer som han har med fra barndommens ferier hos morforældrene i Maribo. Selv er han opvokset på Vestsjælland, men har de seneste 11 år boet i København, inden han valgte storbyens larm fra og flyttede til Falster.

På Folketidende.dk har kommentarer til Søren Renner Thor Mortensens læserbrev strømmet ind hele ugen. Læserbrevet har faktisk været den mest læste artikel flere dage. Ikke mindst takket været de mange links, som er delt på Facebook. Søren Renner Thor Mortensen fortæller også, at TV Øst har vist interesse for hans historie.

Læserbrevet har sågar skabt kontakt til en fotojournalist-studerende, som ønsker at lave et magasin indslag om Lolland-Falster.
Byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune Lene Hatt (SF), som er formand for udviklings- og borgerinddragelsesudvalget, som byrådet har sat til at arbejde fokuseret med bosætning i kommunen, har også via læserbrevet fået kontakt til Søren Renner Thor Mortensen. Han har efterfølgende lovet at bidrage med input.

Et udpluk af de mange indlæg, som er skrevet som kommentar til Søren Renner Thor Mortensens læserbrev kommer fra Carsten Andersen som skriver:

Hej Søren, Tak for en positiv historie. Når den nu er skrevet, kunne du så ikke også sende den til nogle af de journalister, som laver deres historie hjemme på redaktionen i København bygget på gamle skrøner og dårlige historier...

En bruger på Folketidende.dk som kalder sig betty boop skriver:
Velkommen til vores lille sydhavsø, her er højt til loftet, frisk luft og masser af dejlige strande.
Velkommen til Vandkants Danmark :)

Ole Weibel, som for tre år siden flyttede fra det Nordsjællandske til Nykøbing skriver blandt andet:
- Modsat dig, Søren, er jeg ikke flyttet fra menneskemylder og dytten i hornet, men det modsatte; stilhed og kedsomhed blandt mennesker, som opleves at være sig selv nok og ikke prioriterer tid eller overskud til at involvere sig i lokalsamfundet – eller bare naboen, for den sags skyld.

Den nedgørende holdning til ”udkantsdanmark” har jeg naturligvis mærket fra mine omgivelser i det nordlige. Hovedstadens provins-forskrækkelse er frygtelig, men den holdning gør jo hovedstaden til den indskrænkede. Selv mine positive beretninger og rundvisninger i lyksalighederne, har ikke i større grad formået at ændre den indgroede, negative holdning.

De skulle tage og flytte til Nykøbing, skulle de!.

... Og du og jeg, Søren, og de mange andre tilflyttere, som allerede har taget springet, er de bedste ambassadører – så lad os komme i gang!

En kommende ny borger i Nykøbing Majbritt Bräuner skriver
- Jamen så kan vi kun glæde os til vi skal flytte fra Frederiksberg til Nyk. F

Kenneth Poulsen er også tilflytter fra det det Nordsjllandske:
-Vi flyttede herned i 2002, fra den rigtige side af strandvejen lidt uden for Gilleleje, hvor folk i særdeleshed havde nok i sig selv og kun kunne vurdere andres status på hvor meget deres materielle ting og sager havde kostet.
Jeg er dog lidt bekymret, jeg er nemlig helt sikker på at de indfødte en eller anden dag tager bagdelen på mig, de kan simpelthen ikke blive ved med at være så flinke.

Lars Henrik skriver dog lige en lille humoristisk advarsel til Søren Renner Thor Mortensen
Shyy - Søren!
Gå liiige lidt stille med dørene her :-)
Vi skal ikke ha alle de der Kjøvenhavnere til at flytte "sy-på" med deres båthorn
Lad os holde freden for os selv så lææææænge som muligt ikk? ;-)
Velkommen til Sukker og LOL-land :-D

Fere indlæg kan findes på Folketidende.dk under læserbrevet ”Tilflyttertanker”

Læs i lørdagens udgave af Folketidende meget mere om Guldborgsund Kommune bosætningspolitik.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

  • Søren Thor Renner Mortensen og hans læserbrev.
Annonce
Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken