En ny indsats mod hjemmepleje-konkurser imponerer ikke på Lolland.
Partierne i Folketinget er blevet enige om en række initiativer, der skal forebygge konkurser i hjemmeplejen.
Men i Lolland Kommune er man ikke imponeret af de nye initiativer - man er nemlig langt foran på det område, vurderer direktør Klaus Marius Hansen og udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme).
Et af de nye krav er for eksempel, at de private firmaer mindst en gang om året skal indsende deres årsregnskaber til kommunen. Men der er brug for meget hyppigere afrapportering.
Læs også: Bankgaranti skal begrænse konkurser i hjemmeplejen
For eksempel nåede Pleje Plus ikke en gang at have opgaven et år, før konkursen kom.
- Så et årsregnskab havde ikke fanget det, siger Marie-Louise Brehm Nielsen og tilføjer, at Lolland Kommune derfor kræver ekstern revision af firmaerne hver fjerde uge.
Læs mere om Lolland Kommunes tvivl på, at nye krav til hjemmeplejevirksomheder er gode nok i fredagens Folketidende.