Lollands naturrigdom får dumpekarakter

Det står skidt til for den lollandske natur, hvis man skal tro en ny undersøgelse af biodiversiteten i Danmark . Her indtager Lolland Kommune nemlig en 91. plads ud af 96 kommuner.

Rangeringen er sket ved at bruge det nye naturkapitalindeks, og i det scorer Lolland Kommune kun 13 point ud af 100 mulige. Guldborgsund klarer sig lidt bedre, og indtager en 63. plads med 18 point. Det er dog stadig under landsgennemsnittet på 24 point.

Naturkapitalindekset er en model, der skal illustrere, hvor rig den pågældende natur er i kommunen. Rigdommen kommer til udtryk gennem biodiversitet - muligheden for at forskellige plante- og dyrearter, herunder især de sjældne arter, kan trives.

Antallet af point i indekset beregnes ud fra naturværdien i de forskellige arealtyper i kommunen blandt andet landbrug, by og skove. Naturværdien går fra 0 til 100 med vejledende punkter, der skal markere om arealtypen, eksempelvis skoven i kommunen, har lille, lokal, regional eller national betydning. For at opnå national betydning skal naturen være hjemsted for dyr eller planter, der er sjældne i hele Danmark for eksempel rød glente. Forskere fra Aarhus Universitet står bag den tekniske rapport, mens Danmarks Naturfredningsforening er afsender på naturkapitalindekset.

71 procent af Guldborgsund Kommunes areal dækket af landbrugsjord. Denne har ikke den store naturværdi, og er derfor grunden til Guldborgsund ikke ligger højere på listen. Til gengæld er 14 procent af kommunen dækket af skov, der har en høj, næsten national, naturværdi, dertil kommer også en mindre andel af mose og søer, som samlet set trækker Guldborgsund op på 63. pladsen.

Lolland Kommune er 78 procent dækket af landbrug, der ligesom i Guldborgsund dyrkes intensivt. Det trækker derfor også kraftigt ned i kommunens biodiversitet, men til forskel fra Guldborgsund Kommune, er der i Lolland Kommune kun 10 procent skov, og denne har kun regional naturværdi. Lolland har dog søer, eng og mose af national værdi, som samlet set redder kommunen fra helt at skrabe bunden i naturkapitalindekset. Den dårlige placering afskrækker dog ikke formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune, Henrik Høegh.

- Vi har Danmarks bedste landbrugsjord med en høj dyrkningsværdi, som jo ganske rigtigt ikke har den store biodiversitet. Til gengæld vil jeg sige, at vi har nogle enkelte naturperler, som vi passer rigtigt godt på blandt andet Naturpark Maribosøerne. Det som man snakker om mange steder, hvorvidt man skal lave en naturpark i de områder med bevaringsværdig natur, det lavede vi for 30 år siden, fortæller Henrik Høegh.

- Vi kommer ikke til at kunne konkurrere med de jyske heder og skove på biodiversitet, men vi er godt på vej med beskyttelse af flere af de naturperler vi har, fortsætter han, og peger på blandt andet Lungholm Inddæmningen.

Fanø er den kommune i naturkapitalindekset med den højeste score, 80 ud af 100, og Struer indtager bundplacering med 11 point.

Du kan se hvordan biodiversiteten for Lolland Kommune fordeler sig her.

Og hvordan den fordeler sig for Guldborgsund Kommune her.