Annonce
Lokal nyt

Lovestorm fra Lolland blæser ud over Danmark

Arkivfoto.

Lolland og Falster har rejst sig i protest mod TV2 programmet På Røven i Nakskov.

Lolland og Falster har rejst sig i protest mod TV2 programmet På Røven i Nakskov. Civilsamfundet vil selv fortælle, og sociale medier giver en praktisk mulighed for selv at gøre noget, skriver DenOffentlige.dk.

- Vi skal ikke være sure og vrede, vi skal sende kærlighed og gode fortællinger.

Det var de to kvinder, Kirsten Sydendal og Tine Vinter Clausen enige om, da de i søndags talte sammen om, hvordan Lolland kunne imødegå endnu en negativ bølge af fordomme mod øen, når TV2s udsendelsesrække "På røven i Nakskov" begynder torsdag.

En serie på seks programmer, der over et år følger syv familier i og omkring Nakskov, alle familier på kanten af samfundet, som TV2 udtrykker det.

Lovestories hver torsdag
Nu har de to borgeres samtale sat gang i et nyt fænomen på sociale medier. En kærlighedsstorm. Hver torsdag, mens udsendelserne kører, vil gruppens medlemmer bombardere resten af Danmark med gode historier, fotos og videoer fra Lolland-Falster på de sociale medier.

- De vil ikke kun fortælle om dem på gruppens side, men huske at dele historierne, så de kommer ud til netværkets netværk, forsynet med #lollandfalsterlovestorm som kendetegn, et såkaldt tag, fortæller Abelone Glahn på DenOffentlige.dk.

Siden søndag er det væltet ind med lovestories fra beboere, der enten beretter om deres egne oplevelser, eller sender fotos og videos.

- Lakmusprøven kommer torsdag, hvor de nu over 21.000 deltagere opfordres til at dele #lollandfalsterlovestorm-historier under udsendelsen. Det skulle nok kunne lade sig gøre - DRs nyeste undersøgelse af medieudviklingen 2014 fortæller, at 61 procent af danskerne dagligt både ser TV og har blikket rettet mod en anden skærm undervejs, med mobiltelefonen som den foretrukne sekundære skærm, fortæller Abelone Glahn, der er kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier.

Tv2 udtrykker glæde over den spontane storm, men forsvarer samtidig sit valg af Nakskov til programmerne.

- Tallene hos Danmarks Statistik førte os til Lolland, her var flest på overførselsindkomst. Den første tilrettelægger begyndte at researche, og han mødte en lang række imødekommende øboere, såvel indfødte som tilflyttere, skriver producent Anne Eberhardt til gruppen på Facebook.

Hun håber at programmerne kan åbne for større anerkendelse mellem samfundsgrupper.

Tænk, hvis programmerne kan være med til at nedbryde fordomme om en stadig større gruppe i vores samfund. Hvis seerne forstår vores medvirkende i stedet for at fordømme, er vi godt på vej, skriver hun til medlemmerne i #Lollandfalsterlovestorm.

Initiativtager Kirsten Sydendal er enig, men træt af, at netop Lolland og Falster skal stigmatiseres.

- Vi skal ikke fortie fattigdom og andre dårligdomme, men dét findes mange andre steder i Danmark - dét, vi bliver nødt til at imødegå, er den konstante negative stigmatisering af Lolland og Falster, der er så rige på andre virkeligheder også. Vores formål er ikke at skabe en debatgruppe eller en roseklub, men at skabe et arkiv, en slags bibliotek over de beretninger, der kan fortælle andre historier om, hvordan Lolland og Falster også er, fortæller Kirsten Sydendal til DenOffentlige.dk.

  • Arkivfoto.
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem