BILLEDSERIE: Sjældent fund i forbindelse med undersøgelse forud for byggeri af ny Storstrømsbro giver ny viden om nordisk skibsudvikling.
Middelalderskib fra 1200-tallet kan være den manglende brik i historisk skibsteknologisk udvikling.
Et skib fra fortidens Danmark ser dagens lys efter hundreder af år på havbunden.
Det sjældne fund har paralleller både til vikingetidens skibe og har detaljer, der peger frem mod højmiddelalderens fartøjer.
Fundet kan derfor vise sig at være den manglende brik i et større puslespil fra fortiden, fortæller museumsinspektør fra Vikingeskibsmuseet Mikkel Haugstrup Thomsen.
- Vi har så få fund fra 1200-tallet, at hver lille brik betyder så meget des mere, siger han.
- Der er et lille hul i den periode, som lader til at være en overgangsperiode mellem nogle ældre traditioner fra vikingetidens skibsbyggeri og nogle nyere, som er mere økonomiske og markedsdrevne, fortæller museumsinspektøren.
Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet begynder nu arbejdet med at bjærge skibsdele fra middelalderskibet, der gennem de seneste tre uger er blevet udgravet i Storstrømmen mellem Masnedø og Falster.
Skibet blev fundet i juni, i forbindelse med undersøgelsen af arkæologisk interessante områder, der er fundet i tracéet til den nye Storstrømsbro, som Vejdirektoratet anlægger til erstatning for den gamle bro fra 1937.
Arkæologerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvor stort skibet oprindeligt var, men det vil en mere detaljeret analyse af skibsdelene kunne fortælle meget mere om.
- Lige nu skal vi have skibet sikret, så det ikke lider overlast der hvor det ligger. Så skal vi have kigget nærmere på det, og så begynder det egenlige analysearbejde med nogle mere præcise dateringer, siger Mikkel Haugstrup Thomsen.
Skibets alder er allerede blevet bestemt via prøver, udtaget fra skibets planker til årringsdatering, ved de indledende undersøgelser tilbage i juni.
Analysen af årringene i tømmeret har vist, at skibet blev bygget omkring 1250-65 efter Kristi fødsel.
Fakta om skibet:
Skibet er årringsdateret til ca. 1250-65 e. Kr.
De foreløbige undersøgelser peger på, at der er tale om en mindre vragdel fra et større fartøj.
Vragdelens udstrækning er ca. 10 m i længden og vel en 2,5 m i bredden. Der er tale om en vragflage spændende fra sjette - løst liggende - bordgang i bagbord side over kølen til anden bordgang i styrbord side.
Kølen er T-formet i tværsnit, idet den har ”vinger” eller spunding, hvorpå kølbordene er klinket.
Der er identificeret 15 spantestationer, hvoraf bare fire bundstokke ligger på deres oprindelige plads, om end ingen af dem sidder rigtigt fast.
Bundstokkene er ca. 10-12 cm brede og lidt mere i højden.
Plankerne er, så vidt det kan ses for nuværende, indtil 30 cm brede og godt to cm tykke, hvor de er bedst bevarede.
Plankerne er sammenføjet indbyrdes og med kølen ved hjælp af klinknagler med rundt skafttværsnit og firkantede klinkplader og med spanterne ved hjælp af trænagler.
Der er indtil videre kun set en enkelt løst liggende genstand: En fugleknogle op ad bundstok 6. Herudover findes der en mængde fastsiddende nødder, hugspåner og potentielt andre genstande, klistret fast i tjæren på skibets inderside.
Ved bjærgningen løftes skibsdelen op en ad gangen, hvorefter de pakkes for sig og bliver kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
På Vikingeskibsmuseet skal skibsdelene 3D-scannes, så alle informationer bliver bevaret til nærmere analyse.
Kilde: Vikingsskibsmuseet