Dele af Sydmotorvejen spærres på Lolland.
Efter en større flok migranter er gået fra deres indkvartering i Rødbyhavn bevæger de sig nu nordpå. Mange går langs motorvejen og derfor spærres motorvejen på visse strækninger.
- Vi spærrer dele af motorvejen i perioder, hvor der er behov for det, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
- Vi kan ikke sige, hvor længe og hvilke strækninger der bliver lukkede. Det ændrer sig hele tiden, sige politiinspektøren.