Fra årsskiftet kan det for langtidsledige ikke længere betale sig at tage småjob, hvis de har været ledige i mere end 30 uger.
Har man bare én times arbejde i løbet af en måned efter de 30 uger, kan det fra årsskiftet ikke længere betale sig at tage småjobs. Så får man nemlig ikke en krone i dagpenge hele den måned.
Den regel er meningsløs, mener formand for Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen.
- Den officielle politik går på at motivere ledige til at tage alt det arbejde, de kan komme i nærheden af. Også hvis det er kortvarigt og i relative få timeantal. Denne regel gør det stik modsatte. Reglen straffer ledige for at tage arbejde, og det er svært at se nogen fornuft i, siger Per Clausen til Magisterbladet.
Reglen udspringer af en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i et dagpengeforlig fra 2015 og tager udgangspunkt i Dagpengekommissionens anbefalinger.
Her lød det blandt andet, at dagpengekassen skulle lukkes helt i, hvis man havde småjob efter 30 uger med supplerende dagpenge.
De tre forligsparter tog den anbefaling til sig, men vedtog også, at det først skulle gælde fra til 1. januar 2018.
Per Clausen opfatter Dagpengekommissionens arbejde som et oplæg til at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.
- Når man indfører en regel om, at dagpengene bortfalder helt efter den 30. uge, hvis man tager småjobs, så mener jeg, man indfører en regel, der er direkte i modstrid med den hensigt, siger Per Clausen.
Beskæftigelsesministeriet forklarer, at det nye måneds-baserede dagpengesystem indebærer, at man blandt andet kan basere dagpengeudbetalingen på registerdata om indkomst.
Det måneds-baserede system betyder, at når man har opbrugt 30 ugers ret til supplerende dagpenge, kan man ikke modtage dagpenge i de efterfølgende måneder, hvis man samtidig har arbejde.
- Det vil sige, at man godt kan få dagpenge, hvis man er fuldtidsledig i en måned, men ikke hvis man har deltidsbeskæftigelse. Det synes jeg er rimeligt, fordi vi grundlæggende ikke vil have et system, der understøtter et arbejdsliv, hvor man i længere tid fast arbejder på deltid i en uge og får supplerende dagpenge ved siden af den næste, oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar til Magisterbladet.
Per Clausen påpeger, at konsekvenserne ved at gå fra et uge til et måneds-baseret system sikkert er meget større end partierne bag aftalen gør sig klart.
- De nye regler betyder, at der fremover går en hel måned i stedet for en uge, hvor man ikke kan få dagpenge, hvis man blot har arbejdet i nogle timer på supplerende dagpenge efter de 30 ugers ledighed. Det er altså op til fire gange så længe uden dagpenge, siger Per Clausen.
-
Arkiv. Foto: /ritzau/Undefined
