BILLEDSERIE: Mere end 200 løbere fik sved på panden, da Nakskovløbet havde debut.
- Hold da op!
Kim Sühler ligger i græsset og hiver efter vejret efter den sidste kraftanstrengelse.
- Godt klaret, far, råber hans datter, som er på vej hen mod sin lidende far.
Efter fem kilometer i høj fart har Kim Sühler for kort tid siden passeret målstregen til Nakskovløbet 2015. Dermed er han løbets første vinder nogensinde på fem kilometer-ruten i tiden 20 minutter og 55 sekunder.
Nakskovløbet er en nyskabelse, som er blevet til i et samarbejde mellem Nakskov Boldklub, Nakskov Håndboldklub og Velo, og flere end 200 personer snørede løbeskoene lørdag eftermiddag for at deltage i det nye løb.
Læs mere om Nakskovløbet i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed