Professor: Vi straffer børn og unge hårdere end voksne

Unge på 16-17 år idømmes en lang og streng straf på op til to år, mens en 18-årig slipper med en forholdsvis kort fængselsstraf for samme forbrydelse.

Det er bare et af problemerne med den særlige ungdomssanktion, der er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet, mener professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet i en ny bog. Det skriver Information.

I flere sager prøver de unge ligefrem at slippe med en ubetinget fængselsstraf frem for den ungdomssanktion, som professoren kalder ”vidtgående og skønsbetonede indgreb i den personlige frihed over for unge lovovertrædere, der straffes markant strengere end tariffen for voksne kriminelle”.

I 2014 blev 43 unge idømt en ungdomssanktion - 37 drenge og seks piger. En tredjedel havde anden etnisk baggrund end dansk. 21 var dømt for røveri, 11 for vold og fire for brandstiftelse. En tredjedel var under 15 år på gerningstidspunktet, men kun få var over 16 år.

Lovgivningsmagten har ifølge professoren haft behov for at vise fasthed og handlekraft over for utilpassede unge i grupper, som med vold og trusler har skabt stor utryghed. Men ikke meget tyder på, at det har virket:

- Det har ikke været muligt at dokumentere videnskabeligt, at ungdomssanktionen kan praktiseres på en måde, der gør den bedre egnet end andre foranstaltninger til at mindske de unges tilbagefald i ny kriminalitet, siger Jørn Vestergaard:

- Grundlæggende repræsenterer de lovbestemte rammer omkring ungesanktionen et påtrængende etisk problem, som strider mod hensynet til elementær retssikkerhed og almindelig rimelighed.

Ungdomssanktionen blev indført i 2001, men står nu for skud op til de forhandlinger, som Folketingets partier skal i gang med om en ny ungdomskriminalitetspakke.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, siger til Information:

- Vi er enige med Jørn Vestergaard i, at vi har et problem. Ungdomssanktionen er et eksempel på, hvad der går galt, når man prøver at lægge en socialpædagogisk indsats inden for et strafferetligt system. Det tager vi med ind i forhandlingerne.

Også retsordfører fra De Radikale, Zenia Stampe, meddeler i et skriftligt svar til avisen, at partiet tager kritikken alvorligt og er villig til at kigge nærmere på sanktionen og undersøge mulige alternativer.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, mener ikke nødvendigvis, at ungdomssanktionen er et problem, men hun er villig til at se på, om systemet skal indrettes anderledes, end det er i dag:

- Men der skal være konsekvens. Og jeg tror ikke, at man ved at afskaffe ungdomssanktionen kan få de unge, der begår kriminalitet, ud af en kriminel løbebane. Vi kommer ikke udenom, at der er unge, der begår kriminalitet igen og igen, som udvikler sig til alvorlige kriminelle, inden de er blevet 15 år. Så det vigtigste er at sætte tidligere ind, siger Trine Bramsen, der ikke mener, at den kriminelle lavalder skal sænkes.

- Vi ønsker et ”reaktionsråd”, som skal træde sammen første gang, der bliver begået kriminalitet, uanset hvilken alder barnet har. Så skal ressourcepersoner lægge en plan for, hvordan barnet kommer ud af kriminalitet, så barnet mærker, at det er alvor, siger hun til Information.

Regeringen lægger op til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet forankret i én samlet lovgivning på tværs af det sociale og strafferetlige system. Der har været talt om, at den kriminelle lavalder skulle sættes ned til 12 år.