To læger flytter fra Sakskøbing til Nykøbing.
Regionsklinikkerne på Slotsbryggen og på Ejegodvej lukker 1. september. I godt to år har klinikkerne været Region Sjællands løsning på, at det var umuligt at få tilstrækkeligt mange praktiserende læger til at nedsætte sig med en praksis i Nykøbing.
For ikke at få “spøgelsespatienter” uden læger, etablerede regionen først én og siden endnu en klinik bemandet med skiftende lægevikarer, der har taget sig af cirka 4.000 patienter. Nu flytter to læger fra Lægehuset i Sakskøbing til Nykøbing, og dermed er Nykøbings læge-problem ifølge sundhedschef i Region Sjælland, Christina Lundgren, løst.
- Alle har en læge nu. Lægerne i Nykøbing siger, at de kan løse opgaven. Og den samme besked har vi fået fra Lægehuset i Sakskøbing. Derfor lukker vi regionsklinikkerne som altid har været ment som en midlertidig løsning. Vi betragter det som en succes, siger Christina Lundgren.
Læs mere om lukningen af regionsklinikkerne i lørdagens Folketidende.
Klik her for at læse den på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed