Over seks dage må passagerer regne med ændringer for nogle tog mellem København og Nykøbing/Rødby Færge.
Skal man en tur på statsbanerne om aftenen fra den 30. november til den 5. december, bliver det efter en ændret køreplan.
DSB kan nemlig ikke køre efter de normale tider fra alle stationer mellem København og Nykøbing/Rødby Færge, mens Banedanmark laver sporarbejde, oplyser DSB på sin hjemmeside.
Passagerer kan danne sig et overblik via Rejseplanen, ligesom det er muligt at hente en køreplan med de ændrede tider på DSB's hjemmeside.