Annonce
Lokal nyt

Storstrømsbro: Byggefirma måtte stoppe byggeri

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Italienske brobyggere måtte stoppe byggeri i Oslo: Skyldte 100 millioner.

Et af de italienske firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen, måtte indstille et milliardbyggeri af en tunnel- og togbane i Oslo, da de efter flere sager om forsinket betaling skyldte deres underentreprenører 100 millioner norske kroner, skriver Fagbladet 3F.

Omkring 20 underentreprenører på byggeriet holdt krisemøder med det italienske selskab Condotte, og flere standsede arbejdet helt som følge af gælden.

Det betød, at maskinerne på Condottes del af byggeriet til i alt 25 milliarder norske kroner stod stille i en periode henover sommeren 2017.

Først efter bygherren Bane NOR - som er Norges svar på BaneDanmark - pålagde det italienske selskab at betale sine regninger, kom der gang i tunnelbanen igen.

- Det er korrekt, at Condotte havde en anstrengt økonomi, og at der var underleverandører til Condotte på vores projekt, som ikke fik den betaling, de skulle, fortæller Per David Borenstein, projektdirektør i Bane NOR til Fagbladet 3F.

- Konsekvensen var, at nogle af underleverandørerne stoppede med at arbejde, og at byggeriet standsede i et stykke tid, uddyber han.

Condotte er et af de tre italienske firmaer, der har vundet entreprisen på Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, til en samlet pris på 2,1 milliarder kroner.

I forvejen er Condotte og et andet firma i konsortiet trukket ind i et retsdrama i Italien. Her skal de to firmaer Condotte og Grandi Lavori Fincosit i februar forsvare sig i en sag om korruption og bestikkelse for millioner.

Efter afsløringerne valgte transportminister Ole Birk Olesen (LA) kort før jul at udsætte underskriften på kontrakten om Storstrømsbroen med det italienske konsortium og i stedet sætte en undersøgelse af firmaernes baggrund i gang hos Kammeradvokaten.

Ifølge Eirik Næss fra fagforeningen Norsk Arbeidsmandsforbund, så fik de manglende betalinger fra Condotte konsekvenser for flere firmaer og deres ansatte:

- Der var en underentreprenør, som gik konkurs. De måtte lukke firmaet, fordi de ikke fik betaling fra Condotte og derfor ikke havde penge til at betale deres ansatte løn. Andre firmaer på projektet måtte sende ansatte hjem uden løn i en periode, fortæller han.

Historien fra Oslo får nu formanden for LO Lolland-Falster til at frygte, at noget lignende kan ramme de lokale entreprenører og ansatte, der ellers har glædet sig til at bygge Storstrømsbroen.

- Lolland-Falster er et område i opsving efter mange års krise, og vores firmaer er stadig meget sårbare. Det ville derfor være en katastrofe for os, hvis en hovedentreprenør på Storstrømsbroen pludselig stoppede med at betale sine regninger til underentreprenørerne. Det ville koste vores entreprenører livet, fortæller Jørgen Erik Kozak Nielsen.

Hos Vejdirektoratet fortæller anlægschef Erik Stoklund Larsen, at han efter sagen om de ubetalte regninger i Oslo var i kontakt med den norske bygherre og hørte om problemerne med Condotte.
Vejdirektoratet henvendte sig dog ikke til Condotte for at spørge til de manglende betalinger til underleverandørerne.

Det italienske firma Condotte bekræfter i et svar på mail, at selskabet havde nogle "meget korte" forsinkelser på betalinger til underleverandører på projektet i Norge.

- Condotte havde sidste sommer nogle likviditetsproblemer, fordi vi ikke fik store tilgodehavender fra kunder hentet hjem.
Firmaet understreger, at noget tilsvarende ikke kan ske i Danmark, fordi det her er et konsortium med tre firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen.

  • 01NOR-F-Storstrømsbro
    Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen