Produktionen i Nakskov starter i sensommeren.
Det japansk-danske firma MHI Vestas Offshore Wind, der genåbner vingefabrikken i Nakskov, håber på hurtigt at få ansat de medarbejdere, der skal bruges i Nakskov.
- De ansatte skal tiltræde hurtigst muligt. Vi håber at kunne starte med træning allerede her i juli og senest i august, for produktionen af vinger i Nakskov skal starte i årets tredje kvartal, oplyser den presseansvarlige i MHI Vestas Offshore Wind, Matt Whitby.
Stillingerne er nu opslået på firmaets hjemmeside, og Matt Whitby gør opmærksom på, at hvert opslag dækker over flere stillinger - cirka 50 i alt i Nakskov.
På fabrikken skal der produceres 80 meter lange vinger til havvindmøller.
- I Vestas’ vingefabrik var der naturligvis også fokus på kvalitet, men for MHI Vestas er det endnu vigtigere med kvalitet, fordi det er havvindmøller, vi bygger, og de er mere komplicerede at servicere, begrunder Matt Whitby.
Læs mere om de nye vingejobs i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed