Underskriftindsamling har nået 2.500. Ny Facebook-gruppe er hurtigt kommet op på næsten 4.000 medlemmer. Målet er at aflevere protesterne til finansministeren i begyndelsen af det nye år.
Ved hjælp af de elektroniske medier er det folkelige krav om at få bygget en ny Storstrømsbro ved at vokse sig stort.
Underskriftsindsamlingen på www.skrivunder.net/storstroemsbroen er siden midten af november nået op på 2.500 underskrifter.
Samtidig er der startet en Facebook-gruppe med titlen “Støt byggeriet af en ny Storstrømsbro”, og her er der allerede knapt 4.000 medlemmer.
- Der er endda nogen fra Jylland, der bakker os op, siger Tanja Beckmann, Nykøbing.
Det er hende, der har taget initiativerne, og hun glæder sig over tilslutningen. Hun har kendskab til en række andre initiativer til at markere den lokale protest mod udsættelsen af brobyggeriet.
Du kan læse mere om underskriftindsamlingen i lørdagens udgave af Folketidende, hvor du også kan læse om en ny Fehmarnsundbro.
Klik her for at læse Folketidende på PC